26. september 2021
Mikael Goldschmidt (i midten) gav sig tid til at hilse på mange af de involverede i byggeriet af Frederiksbro. Til højre ses projektdirektør Ulrik Bebe.Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Mikael Goldschmidt (i midten) gav sig tid til at hilse på mange af de involverede i byggeriet af Frederiksbro. Til højre ses projektdirektør Ulrik Bebe.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu går det stærkt for Goldschmidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu går det stærkt for Goldschmidt
Opdateret 28. november 2019 kl. 15:33
Hillerød - 28. november 2019 kl. 15:00
Af Janne Mulvad

Kranerne tårner sig 65 meter over mudderet på byggepladsen på Frederiksbro, hvor bygningerne vokser dag for dag. I byggeriets første del, opførelsen af 89 rækkehuse, er arbejdet så langt fremme, at Goldschmidt i går havde inviteret til rejsegilde. Og her fortalte Mikael Goldschmidt selv, hvor meget, han glæder sig over at se sit byggeri blive realiseret betonelement for betonelement.

arrow Læs også: Goldschmidt vil bygge højere huse

- Jeg er tit herude, hver eneste gang chancen er der, kigger jeg forbi. Det, der slår mig mest er det tempo, der er. Når først vi har overstået funderingen og byggeriet rejser sig, så er det en enorm tilfredsstillelse at se at alle de gode tanker og overvejelser og drømme, der har været, bliver omsat til fysiske bygninger, sagde han til Frederiksborg Amts Avis.

Stolthed og ære

I sin tale til håndværkerne og alle de andre involverede i byggeriet, citerede han sit barnebarn, Markus på ni år, som bor i Hillerødområdet og ind imellem kører forbi byggepladsen.

- Sidst han var her, var han noget overrasket over at se, hvor hurtigt, det hele skrider frem, noget jeg tror, vi alle oplever, når vi passerer forbi ude på Herredsvejen, sagde Mikael Goldschmidt og citerede barnebarnets ord:

»Hold da op, den der bygning var der ikke, da vi kørte forbi sidst, mor. Nu går det vist rigtigt stærkt for morfar«, og den anekdote fik teltet, der dannede ramme for rejsegildet, til at bryde ud i latter.

Og det glæder morfaren, som også er mangemilliardær og investerer i det store boligbyggeri, netop for at hans børn og børnebørn de næste mange år kan leve af indtægterne fra udlejningen af de mange boliger på Frederiksbro, at byggeriet skrider stærkt frem.

- Når man skal i gang med at planlægge og projektere noget så spektakulært og stort som vores Frederiksbroprojekt, så finder der et kæmpe spring sted, når processen går fra tanker, ideer og visioner og alt skal videreføres. Det virker på en gang stimulerende og inspirerende, men også samtidig lidt skræmmende. Når byggeriet så begynder at rejse sig fra grunden, føler man som bygherre en enorm stolthed og ære over, at det lykkes. Og takket være håndværkernes indsats, bliver det hele nu omsat til virkelighed, sagde han.

Frustrerende mange pæle

De fleste store byggerier rammes af udfordringer undervejs i processen, og det gælder også Frederiksbro. Her er det den bløde bund under grunden, der har drillet, og det stod derfor hurtigt klart, at der skulle flere pæle i jorden end det først var planlagt.

- Jorden er meget blødere end vi forventede. Vi skulle fundere voldsomt meget mere, end vi havde forventet, fortæller Mikael Goldschmidt og fortsætter:

- Jeg forstår og deler områdets frustration over de mange pæle, der er banket i. Jeg håber også alle forstår, at vi ikke kan lave byggeriet uden et ordentligt fundament, siger han.

De mange ekstra pæle, der skulle i jorden har betydet ekstra arbejde, men ikke store forsinkelser i projektet, oplyser Mikael Goldschmidt.

- Det er dygtige folk, der har indhentet det, der kunne blive en forsinkelse. Det er flot, at det ikke er gået anderledes, siger bygherren.

arrow Se billederne: Her er udsigten fra Hillerøds nye højhuse
25. oktober 2020 kl. 05:58 Opdateret: kl. 08:45
arrow Frederiksbro trækker mange interesserede lejere
30. juni 2020 kl. 12:03 Opdateret: kl. 17:05
Stemmer du til kommunalvalget i år?