11. august 2020
Nu kan arbejdet med at lave nye holdepladser til turistbusserne gå i gang. Foto: Chris Sommer
Nu kan arbejdet med at lave nye holdepladser til turistbusserne gå i gang. Foto: Chris Sommer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu er vejen banet for buspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er vejen banet for buspladser
Hillerød - 07. februar 2020 kl. 04:46
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To måneder før, PFA Ejendomme tager hul på byggeriet af et nyt hotel- og boligkompleks på Markedspladsen, sætter Hillerød Kommune nu gang i arbejdet med at lave nye holdepladser til turistbusserne.

Der etableres i første omgang tre afsætnings- og afhentningspladser til turistbusserne på Frederiksværksgade og ved Møntportvejen, som skal supplere de to afsætningspladser, der allerede er ved rundkørslen ved Møntportvejen. Derudover vil kommune lave depotparkering til busserne på Roskildevej.

- Nu sætter vi arbejdet i gang, og det er klart, når sæsonen starter, og Markedspladsen bliver lukket, siger Dan Riise (V), der er formand for Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget.

Udvalget har frigivet en million kroner til at anlægge de nye busholdepladser.

Det bekymrer ikke Dan Riise, at både Det Nationalhistoriske Museum og busselskabet Strömma, der i højsæsonen hver dag sender en bus fuld af turister til Frederiksborg Slot, kritiserer den kommende busparkering.

- Man kunne sikkert finde alle mulige andre, der havde den modsatte holdning. Denne her løsning fungerer altså ved alle mulige andre attraktioner, siger Dan Riise og fortsætter:

- Jeg er ikke bekymret for denne her løsning, og jeg er heller ikke bange for, at det ikke kommer til at fungere. Men vi kigger naturligvis hele tiden på det og kommer til at følge det tæt.

Samtidig understreger udvalgsformanden, at kommunen har forsøgt at finde den bedste løsning.

- Vi vil gerne have, det er muligt at komme og besøge Frederiksborg Slot og museet i bus, og at det kan lade sig gøre på en måde, så byen stadig fungerer. Og vi vil også gerne prøve at bibeholde flest mulige almindelige parkeringspladser, så man også kan handle i bil i Hillerød. Det er det, vi prøver at løse, så alle bliver glade.

Kommunen vil desuden undersøge, om der kan laves fire busholdepladser på Markedsstræde, og Tromlepladsen er også stadig i spil til busparkering.

- Vi har ikke besluttet, hvad det skal ende med, men vi vil gerne vide, hvad det koster at lave fire pladser på Markedsstræde, og hvad forvaltningens holdning er til den løsning. Samtidig er vi alle sammen enige om, at Tromlepladsen er et rigtig godt bud på at kunne tage noget af trafikken, og de seks pladser, der er på Tromlepladsen, sørger vi for at holde i live, siger Dan Riise.

Der er sat i alt 9,7 millioner kroner af til at lave ny busparkering for, men de samlede udgifter kendes endnu ikke, fordi der altså stadig er flere mulige pladser på vej. Da Hillerød Kommune i 2017 solgte Markedspladsen til PFA Ejendomme, indkasserede kommunen 10 millioner kroner ekskl. moms.

- Mange byråd gennem tiden har ønsket sig et hotel på Markedspladsen, og det er måske også nogle af de krav, kommunen har stillet til, hvad man ønskede sig på den pågældende plads, der har gjort, at prisen for pladsen ikke har været så enorm. Men nu er vi i udvalget i gang med at løse den opgave, vi har fået af byrådet, og vi ved endnu ikke, om vi ender med at skulle bruge alle de penge, der er sat af til at lave busparkering for, siger Dan Riise.

Udvalget skal igen have busparkering på dagsordenen til april. Det er også til den tid, PFA Ejendomme forventer at sætte spaden i jorden på Markedspladsen.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?