30. juli 2021
Lene Schmidt bliver daglig leder af Hillerød Marmarked, hvor der bliver udeservering på området, hvor Babysam tidligere have p-plads.
Lene Schmidt bliver daglig leder af Hillerød Marmarked, hvor der bliver udeservering på området, hvor Babysam tidligere have p-plads.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu åbner nyt spisested: Noget sødt, noget salt og noget fra hele verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nu åbner nyt spisested: Noget sødt, noget salt og noget fra hele verden

Det populære Værftets Madmarked i Helsingør får nu en lillesøster i Hillerød. Daglig leder bliver Lene Schmidt, der skal få det nye spisested til at blive et superrart sted at være, lover hun.

Hillerød - 05. april 2021 kl. 17:43
Af Janne Mulvad Foto: Allan Nørregaad

- Jeg har glædet mig til at kunne sige, nu gør vi det.

arrow Læs også: Alle boder tjekket på nyt madmarked: Bøde på vej til Balkanbod

Lene Schmidt står midt i en byggeplads, for i den tidligere Babysam på Slangerupgade, skal hun om få uger være daglig leder af Hillerød Madmarked, som er ved at blive indrettet i lokalerne.

Oprindeligt skulle markedet åbne i marts, men corona har udskudt åbningen. Nu skulle det dog være ganske vist, at Hillerød Madmarked åbner 7. maj.

Børn og forretningsfolk

Det er ikke uden grund, at det er Lene Schmidt, der er blevet ansat til at styre madmarkedet. Hun har i mange år arbejdet i hotel- og restaurationsbranchen, senest i virksomheden Street Food District, som har madmarkederne Reffen og Storms Pakhus i København samt Bruuns Gadekøkken i Odense, hvor hun har arbejdet med events.

Nu skal hun sikre Hillerøds Madmarked en god start.

- Det er en stor udfordring for mig, og jeg glæder mig helt vildt, siger hun.

- Jeg har stået på sidelinjen, da vi åbnede tre street food markeder i Street Food District, og jeg kender den nervøsitet, der er op til. Kommer gæsterne, og hvad siger de til det? siger hun, som ikke er i tvivl om, hvad succeskriteriet for Hillerød Madmarked er.

- Det er vigtigt, at vi får skabt et sted, hvor folk har lyst til at komme. Og så er det ligegyldigt, hvem der. Om du kommer her med børn, fordi du kan vælge at spise noget andet end dem, eller om det er forretningsfolk, der skal have noget at spise efter et møde, siger hun.

- Hillerød Madmarked skal være et sted, hvor det bare er superrart at være.

Værftet investerer

Bag Hillerød Madmarked står hele ti investorer, blandt andet Peter Jalsøe, som også ejer ejendommen, Jeanett Korch Elong, Katja Bøggild-Qwist, Søren Heissel med flere - og også Værftets Madmarked i Helsingør. Gry Brix, der er direktør for Værftets Madmarked, er også direktør for Hillerød Madmarked, mens Mads Qvist er formand for bestyrelsen, hvor blandt andre også Thomas Elong, Søren Heissel, Peter Jalsøe og Kim Nielsen sidder.

I dialog med busserne

Med en placering ganske nær Frederiksborg Slot og servering ud mod Slangerupgade, håber Lene Schmidt på at de udenlandske turister finder vej til den gamle Babysam.

- Vi går i dialog med turistbusserne. Turisterne er med til at skabe en god stemning. For turisterne vil det være en god måde at opleve landet lokalt, og møde en Hillerødborger. Og får folk i Hillerød er det måske spændende at møde nogle turister her på madmarkedet, siger hun.

Pita og indisk

Madmarkedet får syv forskellige madboder, en bar og et kaffested og plads til mere end 300 siddende ude og inde.

En af madboderne bliver Jakobsens Pita, der udover pitabrød også serverer bowls og en ganske særlig hotdog, og en anden bliver Dhaba Kitchen, som laver indisk mad.

- Vi prøver at brede os, så der både er noget med brød omkring, noget tallerkenservering, noget sødt, noget salt og noget fra hele verden, siger Lene Schmidt.

Afgørende er det, at der er noget, man kender, men også noget nyt.

- Man kommer hurtigt til at gå tilbage til trygheden i at bestille noget, man kender. Så det er en balancegang, når vi sammensætter boderne. Vi skal vælge noget, folk kan lide, men også noget nyt, som folk får lyst til at prøve. Du må gerne komme herned, fordi du kan synes, du får verdens bedste burger. Men der skal også være noget andet, noget der udfordrer, siger hun.

Stadeholderne skal selv bygge staderne på Madmarkedet, hvor der i disse uger knokles for at få installationerne klar og i øvrigt indrette den gamle butik til et flot spisested. På vinduerne er der stadig reklamer for barnevogne, og rundt omkring i lokalerne står efterladte møbler og mannequindukkerne. Så der venter stadig lidt arbejde, før gæsterne kan komme.

Bestyrelsen har været ude og indsamle gamle spisestuestole, men derudover ved Lene Schmidt ikke ret meget om, hvordan madmarkedet bliver indrettet.

- Det skal ikke være ligesom Helsingør. Men det er vigtigt, det ikke bliver en helt almindelig restaurantoplevelse. Vi vil også udvikle os undervejs, så det også bliver lidt spændende at komme herned og se, hvad vi nu har fundet på, siger hun.

arrow Fødevarestyrelse godkender indisk madbod
21. maj 2021 kl. 11:20 Opdateret: kl. 11:20
arrow Fødevarestyrelsen lukker bod på madmarked
19. maj 2021 kl. 14:08 Opdateret: kl. 14:08
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?