27. februar 2020
Trollesmindealle har været lukket siden begyndelsen af december. Foto: Goldschmidt Holding a/s
Trollesmindealle har været lukket siden begyndelsen af december. Foto: Goldschmidt Holding a/s
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu åbner Trollesmindealle igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu åbner Trollesmindealle igen
Hillerød - 11. februar 2020 kl. 15:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I over to måneder har Trollesmindealle i Hillerød været lukket på grund af byggeriet på Frederiksbro, men på mandag den 17. februar åbner Trollesmindealle igen for trafik i sit nye forløb. Vejen mangler nu kun det sidste lag asfalt, det såkaldte slidlag, der lægges ud om et års tid, når den udlagte asfalt har fået lov at sætte sig.

Trollesmindealle har fået nyt forløb, for at gøre plads til byggeriet på Frederiksbro - og ikke mindst den grønne kile - som i fremtiden skal løbe gennem bebyggelsen. Samtidigt sikrer det nye forløb i følge Hillerød Kommune, at vejen også fremover kan være med til at afvikle den nord-syd gående trafik i Hillerød, og at beboerne i området omkring Thorsvang ikke længere har gennemkørende tung trafik forbi deres huse.

Den nye vejstykke er anlagt af M. Goldschmidt Ejendomme A/S som en del af samarbejdsaftalen med Hillerød Kommunen. Vejen overdrages til Hillerød Kommune, når de sidste finesser er på plads.

- Vi er glade for, at vi nu kan levere den nye Trollesmindealle til Hillerød Kommune. Vejens ibrugtagning danner grundlag for, at vi kan gå i gang med at bygge den grønne kile, som er et væsentligt element i den kvalitet som det kommende Frederiksbro projekt med ca. 1.300 lejligheder og 4.000 beboere vil have, siger senior projektchef Bo Dam Jensen i en pressemeddelelse.

Nye cykelstier

Hillerød Kommune planlægger at anlægge cykelstier langs Frejasvej mellem den nye Trollesmindealle i syd og Skovhegnet i nord. Sammen med cykelstierne langs Trollesmindealle skabes der sammenhæng for bløde trafikanter mellem de store erhvervsområder og uddannelsesinstitutioner ved Peder Oxes Alle, og villakvartererne nord for Herredsvejen.

- Med anlægget af Trollesmindealle er vi ikke alene et stort skridt videre mod realiseringen af Frederiksbroprojektet, vi er også med til at sikre, at bløde trafikanter kan færdes mere trafiksikkert i Hillerød, siger formand for Arkitektur- Byplan og Trafikudvalget, Dan Riise (V).

Både Hillerød Kommune og M. Goldschmidt Ejendomme A/S takker vejens naboer for deres tålmodighed med »de til tider frustrerende forhold det er, når man bor ved en byggeplads«, som det hedder i pressemeddelelsen.