29. november 2020
Nordisk Perlite har nu fremsendt en mere brugbar plan til at mindske støjen fra virksomheden. Foto: Allan Nørregaard
Nordisk Perlite har nu fremsendt en mere brugbar plan til at mindske støjen fra virksomheden. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordisk Perlite lander konkret plan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordisk Perlite lander konkret plan
Hillerød - 17. februar 2018 kl. 06:18
Af Niels Idskov

Så lykkedes det. Nordisk Perlite har i andet forsøg fremlagt en handleplan, som forvaltningen i Hillerød Kommune nu tager under behandling. Det fremgår ikke, hvorvidt handleplanen er brugbar, men Lone Henriksen, sektionsleder i By og Miljø, fortæller, at der i planen i hvert fald er sat fokus på to steder på virksomheden, hvor der kan støj-minimeres. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Nordisk Perlite anerkender ikke støjmåling

- Nordisk Perlite har forslag om forbedringer på taget af virksomheden. Det er i ventilationssystemet samt på vandkanonen. Jeg kan ikke sige mere om det, for nu skal vores ekspert på området se nærmere på planens konkrete indhold, siger Lone Henriksen.

Det betyder, at der først i løbet af den kommende uge foreligger et resultat af handleplanen og dermed svaret på om den er brugbar eller ej.

Nordisk Perlite fik først 14 dage til at fremsende en plan, som lå på bordet hos Hillerød Kommune i midten af sidste uge. Planen var ufuldstændig, hvorfor Nordisk Perlite fik en ny frist med udløb onsdag 14. februar - indeholdende konkrete forslag til støj-minimering med dokumentation, mål og metode samt tidsfrister.

Torben Espenhain fra Foreningen Rent Miljø i Hillerød Syd har set planen fra Nordisk Perlite:

- Vi er glade for, at der nu foreligger en professionel rapport med tiltag, der kan reducere støjen. Nordisk Perlites eksterne konsulenter med speciale i støjmåling og støjdæmpning har vist at støjen er for høj samt hvordan den kan dæmpes. Planen er dog mangelfuld, idet den ikke vil løse hele problemet. Foreningen kan heller ikke acceptere en tidsplan med afhjælpning af støjproblemet i uge 24, lyder det.

Konsekvensen af en evt. ny ikke-godkendt handleplan kan blive den, at Hillerød Kommune fratager Nordisk Perlite retten til at producere aften og nat, hvilket vil sige efter kl. 18. Det er netop aften og nat, at beboerne i Hammersholt føler sig generet af støj fra industri-naboen.

arrow Nu skal Hammersholt have nattero
24. oktober 2020 kl. 06:26 Opdateret: kl. 15:55
arrow Udskældt virksomhed kan blive politianmeldt
07. september 2020 kl. 10:11 Opdateret: kl. 21:58
arrow Nordisk Perlite: Vi vil det gode naboskab
07. september 2020 kl. 10:02 Opdateret: kl. 21:57
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?