24. juli 2021
Henschel Kvartetten kommer i marts.
gallery icon

Se billedserie

Henschel Kvartetten kommer i marts.
Foto: Simon Sticker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nødebo Kro klar med nye oplevelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nødebo Kro klar med nye oplevelser
Hillerød - 17. juli 2021 kl. 15:34

Forsamlingshuset i Nødebo har planlagt sæson 2021-22 i sikker forventning om, at alle corona-restriktioner er ophævet, og at publikum vil møde talrigt op fra sæsonstarten den 22. september.

arrow Læs også: Operaen trækker stadig fornuftigt billetsalg: - Vi er glædeligt overraskede

Den årlige kulturkalender er på gaden og kan hentes på Nødebo kro eller på bibliotekerne rundt i Nordsjælland.

Bred vifte

Det er som sædvanlig en meget bred vifte af kulturtilbud, der afvikles i Kroens smukke sal med den pragtfulde udsigt over Esrum Sø, skriver kroens kulturudvalg i en pressemeddelelse.

Der er seks klassiske koncerter, syv koncerter i andre musikgenrer, seks fredagsaftener, hvor man kan starte med middag i krostuen og fortsætte med musik i salen, og otte foredrag.

Nytårsgallafesten måtte aflyses i år, men vender stærkt tilbage i januar 2022, og det samme gør Nøddeknækkernes folkedanseaftener den sidste fredag i måneden.

Endelig bydes der på ølsmagning, middag og musik med øl-specialisten Carsten Berthelsen.

Dreamers' Circus

Den 30. september kommer den dansk-svenske folkemusikgruppe Dreamers' Circus, og 31. oktober fejres Bob Dylans 80 års fødselsdag med en koncert med Dissing & Las.

Søren Kristiansen Trio måtte aflyses i sidste sæson, men kommer i november, hvor der også er koncert med en anden jazz-trio Dørge, Becker & Carlsen.

Nødebo Kro er som spillested med i Vinterjazz 2022, og Grarup Allstars kommer i begyndelsen af februar, mens man senere på måneden kan høre jazz-gruppen 5 x Vuust.

Store, klassiske navne

Der er også store navne på den klassiske musikfront, hvor Nødebo Kro forventer stor rift om billetterne.

I oktober opføres Hugo Wolfs Italienisches Liederbuch af sangerne Nana Bugge Rasmussen og Teit Kanstrup akkompagneret af Louise Schrøder.

Henschel Kvartetten kommer i marts, og sæsonen slutter med en koncert med Michala Petri og Lars Hanibal, der fejrer deres 30 års jubilæum som duo.

Nødebo Kro præsenterer også unge kunstnere på vej frem, nemlig violinisten Alva Holm i december og pianisten David Munk-Nielsen i januar.

Sæsonen åbnes i september med en koncert, hvor Ensemble Felix bl.a. uropfører et en decet af komponisten Anders Koppel.

Mad & Musik-aftner

I sidste sæson måtte Nødebo Kro aflyse flere af de planlagte fredagsaftener med Mad & Musik. Fire af dem er flyttet til den nye sæson, nemlig Little Havana Band (salsa) i november, Billy Cross i januar, Salsa La Vista i marts og det Hillerød baserede Mr. Swing King Band i april. Desuden kommer Mads Mathias Kvartet i oktober og Diallo, Nordsø, Diallo i december.

På disse aftener begynder musikken kl. 21, og inden da kan man spise en to-retters menu tilberedt af forsamlingshusets frivillige kokkehold.

Foredrag

Journalisten og forfatteren Georg Metz vil i oktober give sit syn på dansk kulturpolitik - eller hvorfor den altid mangler.

I november kan man høre forfatteren Tom Buk-Swienty fortælle den virkelige historie om Karen Blixen ud fra sin bog "Løvinden", og i januar kan man møde forfatteren Birgithe Kosovic.

Tegneren Jens Hage skulle i sidste sæson have fortalt om sit arbejde som tegner og kommer i oktober i stedet.

Sæsonens foredrag omfatter desuden emner som overvågningens historie, skønlitteraturens helbredende kraft, drikkevandet i Nødebo og Nordbanens historie.

Kan købe årskort

Man kan købe billetter i løssalg til alle arrangementer, og hvis man er medlem af støtteforeningen Forsamlingshusets Venner, kan man for kun 800 kroner købe et årskort og dermed få adgang til 27 af sæsonens oplevelser, hvor den samlede løssalgspris vil være 3.800 kroner. Det koster 350 kr. årligt at være medlem af venneforeningen, og medlemskab kan tegnes sammen med køb af årskort.

Billetter og årskort købes på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk.

arrow DEBAT: - Hillerød vrimler med gode kulturtilbud
17. maj 2021 kl. 10:00 Opdateret: kl. 08:06
arrow Nye mandehold er åben for tilmelding: Motion og sammenhold
18. april 2021 kl. 16:54 Opdateret: kl. 15:26
arrow Efter nedlukning: Nødebo Kro har nye koncertdatoer på plads
09. april 2021 kl. 16:57 Opdateret: kl. 12:17
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022