5. juni 2020
Mats Mejdevi er til dagligt fysisk træner for Hillerød Kommunes talentklasser. Foto: Daniel Urhøj
Mats Mejdevi er til dagligt fysisk træner for Hillerød Kommunes talentklasser. Foto: Daniel Urhøj
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nedlukning giver virksomheden Sportsbasics succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nedlukning giver virksomheden Sportsbasics succes
Hillerød - 31. marts 2020 kl. 11:28
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sportshaller er lukket ned og træninger aflyst som følge af situationen med covid-19. Og mens virksomheder overalt i landet lider under nedlukningen af landet, så har virksomheden sportsbasics.com, der ligger i Hillerød, fremgang.

Sportsbasics.com er udviklet af Mats Mejdevi og er et pædagogisk værktøj for idrætstrænere til at opbygge og udvikle idrætsudøvernes forskellige færdigheder. På onlineportalen får lærere, klubber og trænere gennem abonnementsordning adgang til 1100 videoøvelser, som de frit kan sammensætte et program ud fra alt efter hvilken sportsgren, der dyrkes, hvilken muskelgruppe, der skal trænes samt niveauet og sværhedsgraden i øvelsen.

30 procents fremgang

Trænere fra flere sportsklubber over hele landet bruger nu sportsbasics.com til at sende træningsprogrammer til deres spillere, så de kan træne hjemme, nu hvor træningssamlingerne er aflyste.

- Vi har oplevet en fremgang på omkring 30 procent, og der går ikke en dag, hvor der ikke er nogen, der tilmelder sig. Vi har en base på 5000 nu over hele landet, som bruger det. Det er både eliten, idrætslærere på skolerne, og privatpersoner. Som noget nyt har vi også fået en ny kundegruppe i fitnesscentre, der gerne vil holde kontakten til deres medlemmer og derfor sender små videoer med træningsøvelser ud til dem, siger Ole Falcke, der er administrator af sportsbasics.com.

Har trænet de største

Mats Mejdevi er født i Sverige men har boet de sidste mange år i Danmark. Han har trænet store stjerner som tennisspilleren Caroline Wozniacki, golfsppilleren Nicole Broch Larsen og badmintonspilleren Viktor Axelsen. Han har tidligere været ansat i Team Danmark, hvor han arbejdede som fysisk træner og med udvikling af talenter, og siden 2011 har han stået for træningen af talentklasserne i Hillerød Kommune.

Kroppens kvaliteter

Ideen bag Sportsbasics er at udnytte så mange af kroppens forskellige kvaliteter som muligt i træningen af både kommende og etablerede idrætsmænd og -kvinder.

- Mats ved rigtig meget om fysisk træning, og det er vigtigt at holde den fysiske træning ved lige. Det nytter ikke noget, at du er smaddergod teknisk, hvis du bliver skadet i det sekund, du kommer tilbage til dagligdagen, siger Ole Falcke og fortsætter:

- Vi oplever, at nu hvor klubberne og træningsfaciliterne er lukket fuldstændig ned, så er der mange, der tænker over, hvordan de kan sikre sig, at fodboldspillerne og andre udøvere har nogle træningsprogrammer, så de kan sørge for, at de også derhjemme kan holde træningen ved lige, så de stadig er på toppen, når det starter op igen. Mange spillere plejer at komme flere gange om ugen, og nu kan de træner videre derhjemme. Der er ingen af øvelser, der kræver noget udstyr, så det er let at gå til, siger Ole Falcke.

I forrige uge udviklede Mats Mejdevi også træningsprogrammet til privatpersoner, der ikke kan komme i fitnesscenter, og som ønsker at træne hjemme på stuegulvet.

Læs mere om virksomheden på www.sportsbasics.com.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?