21. februar 2019
Det er grundejere med huse på skrænter over stranden ved Nørre Lyngby, der betaler for kystsikringen. Foto: GroundPlug
gallery icon

Se billedserie

Det er grundejere med huse på skrænter over stranden ved Nørre Lyngby, der betaler for kystsikringen. Foto: GroundPlug
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturlig kystsikring kan redde kysterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturlig kystsikring kan redde kysterne
Hillerød - 11. februar 2019 kl. 10:21
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På stranden ved Nørre Lyngby ved Løkken i Nordsjælland ligger det, som den Hillerødbaserede ingeniørvirksomhed GroundPlug forventer bliver lidt af et erhvervseventyr for virksomheden. Her har GroundPlug sammen med virksomheden PileByg anlagt Danmarks første biologiske kystsikringsprojekt på stranden under en skrænt, der truer med at styrte sammen - og tage de huse, der ligger over skrænten med i faldet.

Og det ser ud til, at det virker.

- Vi er startet det sted i Danmark, der er hårdest ramt. Det år det tog at få skaffet penge og tilladelser til projektet, røg det ene hus i havet. Der var ni grundejere til at starte med, nu er der otte. Derovre ved de godt hvad der sker, når det blæser, siger Carsten Aagerup, direktør i GroundPlug, som har udviklet den biologiske kystsikring og taget patent på den.

Inspirationen kommer dels af GroundPlugs oprindelige produkt, store rawplugs i metal, der kan fungere som fundament for stort set alting. Og dels fra hollændernes brug af pil til at sikre kysterne. Men idéen blev født, da Carsten Aagerup hørte om Christian Hartmann, hvis sommerhus hang ud over skrænten ved den nordjyske kyst.

- Vi tilbød ham at lave et fundament, så hans hus kunne blive stående. Men der var ikke noget sand under hans hus at sætte fundamentet i. Så røg hans hus i havet, siger Carsten Aagerup.

- Vi er jo gode til at forankre noget i jorden, få noget til at stå fast. Jeg tænkte, man kunne lave en spunsvæg til at få husene til at stå fast. Men sådan en hård kystsikring tilfører ikke noget sand. Den gør bare, at havet æder mere sand, siger han.

Løsningen fandt han i Holland. Her har man i mere end 100 år brugt pil til kystsikring. Ved at opsætte sandfangende pileris og plante marehalm på strandene, har man både beskyttet kysten og udvidet strandene.

GroundPlug har videreudviklet den hollandske teknik, så den kan bruges til de barske forhold på vest- og nordkysterne i Danmark. Kystsikringen består af pil i bundter, kaldet pilelogs, som graves ned i sandet i rækker og virker som faskiner.

Henover lægges en stor kokosmåtte, som holdes fast med GroundPlugs fundamenter. Når bølgerne slår ind over bundterne, efterlader de en masse sand i kystsikringen, som senere også tilplantes med marehalm.

Over tid skabes en skråning, med tæt bevoksning af marehalm og andre vækster, hvis rodnet holder på sandet og forhindrer erosionen. Grundejerne overover skrænten kan sove i ro, og efter 4-5 år er pilelogs og kokosmåtte forgået, og GroundPlugs fundamenter kan fjernes igen.

- Vi prøver at lade naturen og ingeniørarbejdet gå hånd i hånd. Vi hjælper naturen til at hjælpe sig selv, siger Carsten Aagerup.

Ved Nørre Lyngby er kystsikringen nu halvt færdig. Der er to rækker af pilelogs, og til foråret sættes to mere op. Men anlægget har allerede vist sit værd.

- Bare de to første rækker gør en stor forskel. Siden oktober er sandmængden steget med 40 centimeter. Der har været tre storme lige efter hinanden, og de har taget en del af sandet. Men der er stadig 15 centimeter mere, end da vi startede, siger Carsten Aagerup.

- De lokale konstaterede, at skrænten slet ikke er blevet beskadiget ved stormene. Og det er jo målet, at skrænterne ikke lider under de her storme, siger Ole Møller Andersen, som er ansvarlig for projektet i GroundPlug.

Kystsikringen på stranden ved Nørre Lyngby strækker sig over et område på 120 meter. Og længere nede af stranden i Nørre Lyngby følger de andre grundejere med.

- De næste kigger. Så nu snakker vi med dem om at lave det der også, siger Ole Møller Andersen.

- Nu håber vi, skrænten får ro og begynder at gro til. Så når Bodil kommer på besøg næste gang har skrænten fået et godt rodnet, og så er det rodnettet, der holder på sandet, og ikke kystsikringen, siger Carsten Aagerup, som rejser verden rundt for at sælge sin biologiske kystsikring.

Der er interesse i Australien, hvor den biologiske kystsikring kan bruges på Stillehavskysten fra Sydney til Brisbane. Også i Sverige er der interesse, for Østersøen er hård ved de sydlige strande.

Og hjemme i Nordsjælland er der også masser af potentielle kunder, mener GroundPlug, som håber at grundejerne ved nordkysten får øje på mulighed for at etablere biologisk kystsikring som alternativ til andre former for kystsikring.

- Det er stærkere og bedre end hård kystsikring - og det er billigere, siger Carsten Aagerup, som dog endnu har til gode at få en aftale på plads på nordkysten. GroundPlug er dog sikker på, at det nok skal komme.

- I Nørre Lyngby stod TV Nord derude efter første storm for at se, om det nu virkede. Det er den succeshistorie der gør, at det begynder at rykke. Jeg er overbevist om, at vi får hamrende travlt, siger Ole Møller Andersen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk