10. august 2020
Posen danner hvert år rammen om festen på sidste skoledag, men i år er festen fortsat hele sommeren til stor gene for naboerne i området. Foto: Allan Nørregaard
Posen danner hvert år rammen om festen på sidste skoledag, men i år er festen fortsat hele sommeren til stor gene for naboerne i området. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naboer i larminferno: Megafester trækker unge til Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboer i larminferno: Megafester trækker unge til Hillerød
Hillerød - 30. juli 2020 kl. 04:03
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Musikken har brølet ud af de medbragte højttalere weekend efter weekend i sommeren på det grønne område Posen midt i Hillerød. Her er hundredvis af unge mødtes for at feste, og festerne er flere og større end nogensinde før.

- Vi har aldrig mærket det så tydeligt, at der var mange unge, der samledes på Posen. Tidligere år har det været en enkelt fredag i løbet af en sommer, men denne sommer har det været hver eneste fredag og lørdag og nogle gange også hverdagsaftener. Og der har været mellem 300 og 400 unge mennesker samlet, fortæller Vivi Wøldike fra Natteravnene i Hillerød.

De unge kommer ikke kun fra Hillerød, men det meste af Nordsjælland.

- De kommer fra Frederikssund, Frederiksværk, Helsinge, Gribskov og Allerød. Det er ikke bare et Hillerød-fænomen, siger Vivi Wøldike.

I løbet af sommeren har Nordsjællands Politi også modtaget flere anmeldelser fra Posen. Den 10. juli blev en 17-årig dreng stukket i maven med en kniv, og i sidste uge efterlyste Nordsjællands Politi et vidne, der muligvis havde forhindret et seksuelt overgreb. Derudover oplyser politiet, at der siden 1. maj er indløbet tre anmeldelser om overtrædelse af forsamlingsforbuddet og 36 anmeldelser om musik til ulempe fra festerne.

Hillerød Kommune har ifølge borgmester Kirsten Jensen (S) også fulgt med i sommerens festligheder.

- Vi er i høj grad opmærksomme på Posen, og jeg ved også, der har været en del korrespondance med naboer, som føler sig generet. Jeg har spurgt vores forvaltning til hvilke handlemuligheder, vi har, så byrådet kan blive oplyst om, hvilke muligheder vi har for at regulere det. Det skal være sådan, at både de unge og naboerne til Posen kan lide at være i vores by, siger Kirsten Jensen.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?