14. oktober 2019
Hanebjerg Skoles børnehaveklasser var de første til at få besøg af »Musik-Thomas«, der er på rundtur til alle kommunens skoler. Foto: Camilla Bjørkman Aagaard
gallery icon

Se billedserie

Hanebjerg Skoles børnehaveklasser var de første til at få besøg af »Musik-Thomas«, der er på rundtur til alle kommunens skoler. Foto: Camilla Bjørkman Aagaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musik-Thomas skal ud i alle børnehaveklasser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musik-Thomas skal ud i alle børnehaveklasser
Hillerød - 01. oktober 2019 kl. 10:46
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi er konsonanter. Vi giver sproget rytme. Uden os vil sprog blive kedeligt. Kun med åben mund.

Det er formiddag, og de 42 børnehaveklassebørn fra Hanebjerg Skoles tre afdelinger er samlet i salen på skolen i Brødeskov, hvor de synger for fuld kraft.

På scenen står Thomas Mehr, også kendt som Musik-Thomas, og leder børnene igennem remser, rim og raps. Bagefter prøver de at synge sangen igen kun med vokalerne. Til sidst synger de kun med konsonanterne, og det giver visse udfordringer og grin undervejs.

Efter at have undervist 0. klasser på Hillerødholmskolen er musikskolelærer Thomas Mehr nu på rundtur rundt til alle kommunens folkeskoler for at introducere portalen og sangene fra Ordstrømmen, og den første skole er Hanebjerg Skole.

Endnu en dimension
Mette Sylvest, der er 0. klasselærer på Hanebjerg Skole i Gørløse har allerede snuset lidt til portalen.

- Det er super fint at arbejde med den. Jeg synes, det er et rigtig godt koncept. Det gælder om at lære bogstavernes lyde på forskellige måder, og det her er en dimension mere, siger hun.

De 42 børn på gulvet er stille og koncentrerede, når Thomas Mehr taler. Hænderne flyver i vejret, når han spørger om noget, og der bliver danset til musikken, der strømmer ud af højttalerne, når de synger.

Børnene griner højt, og det er tydeligt, at de har helt styr på vokaltrappen og at tegne bogstaverne i luften med en usynlig blyant. Benjamin og Mille, der begge går i 0.B, synes begge, at det var sjovt.

- Især da vi skulle danse og klappe, fortæller de.

Ny portal
Målet med Ordstrømmen er at få børnehaveklasseelever til at få en solid grundforståelse for bogstavlyde og deres sammenhæng med bogstavformer. Det handler om at lære børn at læse og skrive på en lettere måde som supplement til den almindelige danskundervisning.

Ordstrømmen på Hillerødsholmskolen startede som et partnerskab mellem Hillerød Kommune og Hillerød Musikskole. De sidste par år har Thomas Mehr arbejdet sammen med de to iværksættere fra forlagsbranchen, David Nejrup og Bo Lauenborg, og sammen har de udviklet videre på Ordstrømmen i et startup, som i marts blev til en online portal, der tilbydes til skoler i hele landet. Portalen indeholder introvideoforløb til elever og børnehaveklasseledere, lærervejledninger, og ikke mindst de næsten 80 sange og raps, der er skrevet og komponeret af Thomas Mehr.

Hillerød Kommune har købt adgang til portalen til alle 0. klasser i de næste to år, og Thomas Mehr glæder sig over, at det, der startede i det små på Hillerødsholmskolen, nu har vokset sig stort.

- Det er helt vildt spændende, og noget, som jeg både er stolt af, glad for, men også ydmyg over. Jeg arbejder på også at lave noget til børnehaverne, fortæller Thomas Mehr.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede