27. februar 2020
Der har flere gange tidligere været Xtreme Mandehørm løb i Hillerød, men for første gang kommer løbet til at foregå i mørke. Foto: Kenn Thomsen
Der har flere gange tidligere været Xtreme Mandehørm løb i Hillerød, men for første gang kommer løbet til at foregå i mørke. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mudderløb i mørke for første gang i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mudderløb i mørke for første gang i Hillerød
Hillerød - 10. februar 2020 kl. 15:08
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forhindringer, farver, mudder og mørke. Nogenlunde sådan lyder opskriften på Xtreme Mandehørm Dark Edition, der finder sted tirsdag den 10. marts. Firmaidræt Hillerød og Dansk Firmaidrætsforbund står bag det nye koncept. Kun pandelamper og fakler vil lyse den fem kilometer lange rute op, og undervejs venter der konstant overraskelsesmomenter samt forhindringer over fem kilometer.

Der er tale om en vaskeægte Danmarkspremiere i det nordsjællandske.

- Vi glæder os meget, og vi ser frem til en forrygende event. Vi har i en årrække haft stor succes med det traditionelle Xtreme Mandehørm. Nu synes vi, at tiden er moden til også at udfordre mændene i mørket. Det bliver en helt anden løbsoplevelse, når sanserne skærpes på den måde, siger løbsleder og formand i Firmaidræt Hillerød, Peder Bisgaard.

Selvom opbakningen er til at føle på, er der fortsat løbsbilletter til salg.

- Vi har stadig plads til flere friske mænd, der er klar på en udfordring. Vi håber derfor, du vil prikke vennerne, kollegerne, naboen eller andre mandfolk på skulderen, siger Peder Bisgaard og fortsætter:

- Vi garanterer, at der både vil være mudder, ild og vand. Og så vil tidligere Xtreme Mandehørms-deltagere kunne nikke genkendende til et par af forhindringerne, idet de klassiske stilladsforhindringer vil være at finde på ruten. Vi har naturligvis også nogle uhyggelige overraskelser undervejs.

Xtreme Mandehørm Dark Edition 2020 i Hillerød starter ved Firmaidrættens Hus kl. 19.00. Efter løbet bydes alle løbere på lidt at drikke samt suppe at varme sig på. Tilmeldingsmodul og mere information findes på www.mandehorm.dk.