13. april 2021
Jørgen Nielsen fra Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød, der er imod mere motorvej mellem Allerød og Hillerød. Foto: Allan Nørregaard
Jørgen Nielsen fra Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød, der er imod mere motorvej mellem Allerød og Hillerød. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Motorvej til Hillerød: - Det er en tåbelig idé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Motorvej til Hillerød: - Det er en tåbelig idé

Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød er imod at forlænge motorvejen fra Allerød til Hillerød, sådan som det er kommet frem, at regeringens trafikudspil i dag klokken 12 kommer til at indeholde.

Hillerød - 08. april 2021 kl. 11:24
Af Per Skovkjær Sand

Imens mange er glade for, at regeringens trafikudspil, som bliver fremlagt i dag klokken 12, kommer til at indeholde en forlængelse af motorvejen fra Allerød til Hillerød, sådan som det er kommet frem blandt andet på dr.dk, så er man i lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød stærke modstandere.

arrow Læs også: DEBAT: Motorvejene skal helt til Hillerød og Frederikssund

- Det er da ærgerligt, hvis de har besluttet sig til Hillerødmotorvejen. Det synes vi er tådeligt, siger formand for Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød, Jørgen Nielsen.

Vejen vil støje mere

Støj er ét af problemerne:

- De vil kunne køre hurtigere, og så vil der komme mere støj. Så skulle man gøre det, at man kører 90 kilometer i timen. Men med 120 kilometer i timen, så vil det støje noget mere, siger Jørgen Nielsen.

- Der er ofte blevet snakket om, at landområderne er støjbelastede, navligt i Nordsjælland. I Freerslev Hegn er der meget støj. Det ligger lige op til motorvejen. I Brødeskov er der det samme problem. Der er ikke noget stilhed. De mennesker, der gerne vil have stilhed, for dem er det et problem, siger Jørgen Nielsen.

Et andet argument mod mere motorvej er dette:

- Det er en erfaring, at jo flere motorveje, jo flere biler og jo mere forurening, siger Jørgen Nielsen.

Problemet rykker nordpå

Motorvejen skubber ifølge den lokale afdeling af DN bare problemet længere nordpå. Problemet med kødannelser opstår ved Allerød, hvor to spor bliver til ét spor, og det problem skubbes nu i stedet nordpå til Isterødvejen, mener DN.

- Og det er kun i myldretiden, der er problemer, det er den ene vej om morgenen og den anden om eftermiddagen, siger Jørgen Nielsen.

Han mener, man kunne klare problemerne med en fornuftig regulering af trafikken.

- Hvis folk flettede ind i god tid, så ville der ikke være noget problem. Folk opdager det ret sent, og så vil de alle ind i det samme spor på én gang, og så kommer problemet. Hvis de sørger for at komme ind på én bane i god tid, så er der ikke noget problem. Det er et tåbeligt problem, siger Jørgen Nielsen.

Mere tresporet vej i stedet

Lokalafdelingen af naturfredningsforeningen foreslår i stedet for udvidelsen af motorvejen mellem Allerød og Hillerød at lave en tresporet vej hele vejen til Helsinge og derefter indsætte hurtigbusser mellem Helsinge og København.

- Vi foreslår en hurtigbusrute mellem Helsinge og København, der kunne drøne hele vejen og kan stoppe få steder. Den vil være et alternativ. Den vil stoppe andre steder end S-togene, så det vil være et godt alternativ, siger Jørgen Nielsen.

En idé fra naturfredningsforeningen er også at lave skiftevis to spor i hver retning, afhængingt af i hvilken retning pendlertrafikken går formiddag og eftermiddag.

- Problemet er, at det kan give ulykker, men det kan måske undgås med tydelig afmærkning, siger Jørgen Nielsen.

arrow Fujifilm: Vores medarbejdere skal kunne køre sikkert til arbejde
08. april 2021 kl. 13:42 Opdateret: kl. 13:42
arrow Erhvervschef jubler: - Vi har glædet os i 50 år
08. april 2021 kl. 13:05 Opdateret: kl. 13:07
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?