7. maj 2021
Jensen Gruppen ligger i dag i landlige omgivelse på Højlundevej nær Uvelse uden for Hillerød.
Jensen Gruppen ligger i dag i landlige omgivelse på Højlundevej nær Uvelse uden for Hillerød.
Foto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Milliardkoncern på vej til at flytte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Milliardkoncern på vej til at flytte

Jensen Gruppen må se uden for Hillerød Kommunes grænser for at realisere sine mål om at spille en stor rolle inden for genbrug i byggeri.

Hillerød - 15. april 2021 kl. 05:19
Af Janne Mulvad

Jens Hørbye Jensen, der ejer koncernen Jensen Gruppen, som består af 74 selskaber og har en årlig omsætning i omegnen af fire milliarder kroner, overvejer at flytte virksomhedens hovedsæde ud af Hillerød Kommune.

Det sker efter otte års arbejde på at etablere et center, hvor koncernen vil arbejde med genbrug og upcycling af byggematerialer under navnet Upcycling Nordsjælland.

arrow Læs også: Formand om erhvervsvenlighed: "Der er plads til forbedringer"

Hillerød Byråd skal i slutningen af april tage stilling til et lokalplanforslag om at etablere centeret ved siden af virksomheden, der i dag ligger landligt uden for Hillerød. Men der tegner sig et flertal for ikke at godkende lokalplanen.

- Hvis det her stemmes ned, så må vi tage vores gode tøj og forsvinde ud af kommunen, siger Kim Østergaard, udviklingschef hos Jensen Gruppen.

Han afviser at forsøge med en alternativ placering til Upcycling Nordsjælland i kommunen. En tidligere placering strandede også i slutfasen.

- Hvordan skulle vi nogensinde kunne stole på politikerne i denne her by? Det er borgmesteren, der har peget på adresserne hver gang, og hvis hun skulle tilbyde en anden lokation, skal vi søge igen - og så kan vi stadig ikke stole på, at hun står ved sit ord, siger Kim Østergaard med henvisning til Hillerøds borgmester Kirsten Jensen (S), der i følge Jensen Gruppen har bakket op om planerne siden 2013, men nu trækker i nødbremsen i sidste øjeblik.

Kirsten Jensen (S) siger til kritikken, at hun synes Hillerød Kommune er en erhvervsvenlig kommune. Om Jensen Gruppens fremtid i Hillerød siger hun:

- Vi er glade for de virksomheder, som er her, og som slår sig ned i kommunen. Men med alt det, vi har lært i lokalplanprocessen, så hælder min vurdering til, at det ikke kan lade sig gøre at have virksomheden i kommunen, siger hun.

arrow Byggegigant har fået nok: Slut med skat til Hillerød
24. april 2021 kl. 06:01 Opdateret: kl. 19:42
arrow S: Nej til J. Jensens planer i Uvelse
06. april 2021 kl. 16:23 Opdateret: kl. 16:23
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?