24. marts 2019
Frederiksborgcentrets direktør Carsten Larsen var i dagens anledning i et af sine farvestrålende jakkesæt - i samme nuance som pølserne.
gallery icon

Se billedserie

Frederiksborgcentrets direktør Carsten Larsen var i dagens anledning i et af sine farvestrålende jakkesæt - i samme nuance som pølserne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Milepæl for multiarena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Milepæl for multiarena
Hillerød - 20. februar 2019 kl. 14:41
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag var der rejsegilde på Arena Hillerød, den nye store multihal ved Frederiksborgcentret i Hillerød.

- Et rejsegilde skal jo holde de onde ånder væk, og vi har faktisk haft det behov længe, sagde Torben Nyegaard Olesen, formand for Frederiksborgcentrets bestyrelse, i sin rejsegildetale.

- Der er blevet arbejdet med multiarenaen i de sidste 10-12 år, men drømmen har været der endnu længere, sagde han og ridsede projektets historie op helt tilbage fra 2007, hvor arenaen var en del af en helhedsplan for Frederiksborgcentret.

- Der blev holdt møder og dialog med byrådet og i 2013 var konklusionen, at vi skal selvfølgelig lave en multiarena. Så det gik vi i gang med. I 2014 holdt vi første licitation. Og der blev vi slået hjem til start, fortæller han om, hvordan de tilbud, man fik på opførelsen af multiarenaen, var alt for dyre.

- Vi måtte starte forfra med masser af møder, regnestykker og dialog frem og tilbage. Og i januar 2017, skrev vi kontrakt med CC Contracters. Det var en kæmpestor dag. Og vi gik i gang. Og så blev hullet fyldt med vand. Og så røg der lige et halvt år igen.

- Men vi tager problemerne og prøver at finde en løsning. Og vi fik løst det. Det kostede et halvt år og nogle penge, og derfor er vi ekstra glade for at stå her i dag, sagde bestyrelsesformanden.

Direktør Carsten Larsen forventer, at multiarenaen står klar i december i år, og at 2020 kan indledes med en indvielse af Arena Hillerød.

Se fotograf Allan Nørregaards billeder fra rejsegildet.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede