20. oktober 2019
Mette Thiesen har været opstillet til Folketingsvalget for Konservative og sidder i Hillerød Byråd for partiet. Pr. dags dato er hun nu medlem af Nye Borgerlige.
Mette Thiesen har været opstillet til Folketingsvalget for Konservative og sidder i Hillerød Byråd for partiet. Pr. dags dato er hun nu medlem af Nye Borgerlige.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mette Thiesen skifter til Nye Borgerlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Thiesen skifter til Nye Borgerlige
Hillerød - 27. juni 2017 kl. 07:44
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det konservative medlem af Hillerød Byråd, Mette Thiesen, melder sig ind i Nye Borgerlige. Det skriver Nye Borgerlige i en pressemeddelelse.
- Nye Borgerlige er et ægte borgerligt parti, som jeg kan engagere mig 100 procent i. Det har i denne byrådsperiode i stigende grad været svært for mig at identificere mig med den politik, som Det Konservative Folkeparti fører i Hillerød. Derfor er det naturligt for mig at skifte nu i god tid før kommunalvalget. Så ved alle, hvor jeg står.

arrow Læs også: Konservativ ærgrelse over Thiesens timing

Det siger Mette Thiesen, som ikke lægger skjul på, at hun har været i opposition til sit tidligere parti og til borgmester Dorte Meldgaard ved flere lejligheder.

- Jeg mener uden sammenligning, at udlændingeproblemerne er den største udfordring, vi står overfor i Danmark. Her er jeg sikker på, at Nye Borgerlige er partiet, der bedst kan løse den udfordring, og samtidig er jeg sikker på, at Nye Borgerlige er det parti, hvor mine holdninger er repræsenteret bedst, siger Mette Thiesen.

Nye Borgerliges formand Pernille Vermund byder Mette Thiesen velkommen i Nye Borgerlige

- Jeg kender Mette Thiesen som en sand værdikriger. Vi er helt på linje i udlændingepolitikken, kampen for det nationale værdifællesskab er vi fælles om. Politisk står vi i det hele taget hinanden meget nær, siger Pernille Vermund.

Også lokalformand Morten Bille byder Mette Thiesen velkommen i partiet:

- Det er med stor glæde, at jeg har fået oplyst at Mette, har valgt medlemskab af Nye Borgerlige og d.d. er indmeldt i vores partiforening. Det betyder at Nye Borgerlige i Hillerød fremover har hele to medlemmer af kommunalbestyrelsen, og derfor står styrket før kommunalvalget til november 2017. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Mette om udvikling af kommunen og kender Mette som en dygtig politiker med de rigtige holdninger/værdier og stor erfaring og indsigt på bl.a. skoleområdet. Erfaring og kompetencer vi glæder os til fremover at drage nytte af, siger Morten Bille.

Mette Thiesen har især arbejdet med skolepolitik i byrådet, hvor hun sidder i Børne- og Familieudvalget. Det engagement vil hun fortsætte i Nye Borgerlige og gå til valg på til kommunalvalget til november, som en af hendes mærkesager.

- Mere frihed til den enkelte skole, mindre detailstyring og større tiltro til skolelederne og lærernes faglighed, er mit hjertebarn i kommunalpolitik. Her er Nye Borgerliges politik meget tættere på mig og mine holdninger, end jeg kunne vinde gehør for i Det Konservative Folkeparti, siger Mette Thiesen.

Med Mette Thiesens indmeldelse i Nye Borgerlige er partiet repræsenteret med to byrådsmedlemmer i Hillerød. Tidligere på året meldte Kim Hendry sig ind i Nye Borgerlige efter i en periode at have stået uden for partierne.
Nye Borgerlige, som blev stiftet i efteråret 2015, er fortsat i stærk fremgang med over 3.000 medlemmer, 65 lokalforeninger over hele landet og nu 11 byrådsmedlemmer og et regionsmedlem.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede