2. december 2020
Mastodonterne skulle for 10. gang have opført en juleforestilling. Men den er aflyst i år på grund af corona. 

Foto: Kenn Thomsen
Mastodonterne skulle for 10. gang have opført en juleforestilling. Men den er aflyst i år på grund af corona. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mastodonterne må ikke øve - tvunget til at aflyse forestilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mastodonterne må ikke øve - tvunget til at aflyse forestilling
Hillerød - 26. oktober 2020 kl. 15:22
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Der bliver ingen juleforestilling i Royal Stage i år. Teatertruppen Mastodonterne besluttede søndag at aflyse årets juleforestilling, Nisserne i Julerød. Aflysningen kommer efter, at regeringen og sundhedsmyndighederne i fredags præsenterede nye corona-retningslinier.

arrow Læs også: Den Levende Julekalender i nye klæder i år

- Vi måtte gerne spille forestilingen, men vi må ikke øve den, fordi vi ikke må mødes så mange i vores lokaler. Det er jo skæppeskørt og et paradoks, men vi er nødt til at se på det overordnede perspektiv og tro på, at de retningslinier, der bliver meldt ud, virker, siger formand for Mastodonterne, Steen Lünell.

- Vi er hamrende kede af det, og det er første gang i 10 år, at vi ikke skal spille en juleforestilling. Det er jo også en del af vores julerytme og tradition, og derfor er det så ærgerligt, fortsætter han.

Selvom juleforestillingen nu bliver aflyst, så fortsætter planen med Den Levende Julekalender, som Steen Lünell igen i år har skrevet en julehistorie til. Steen Lünell hæfter sig ved, at forsamlingsforbuddet med flere end 10 personer foreløbig løber i fire uger, og derfor kender ingen situationen, når kalenderen siger december.

- Jeg vil se, hvad der sker efter de her fire uger. Det kan være, at det ser anderledes ud. Jeg har endnu ikke tænkt alle tanker om, hvad vi gør i år. Mit håb og min ide er, at man kan gennemføre Den Levende Julekalender med nogle justeringer. Jeg skal have et møde med Julemøllelauget om, hvad vi gør med de butikker, der har små lokaler. Måske kan man så i stedet gøre noget ude på gaden foran butikkerne.

Hvis alt går galt, har Steen Lünell tænkt på at lave en digital julekalender.

- Jeg har tænkt mig at foreslå Carsten Larsen og Erik Helmer Pedersen (direktør og formand for Hillerød ByForum), at vi laver den online. Måske kan vi få live transmitteret Den Levende Julekalender. Vi lavede allerede sidste år en online julestue, hvor vi lavede fis og ballade, og det kan man måske bygge ovenpå, siger Steen Lünell.

arrow - Skøjtebane på Torvet vil sætte Hillerød på danmarkskortet
15. oktober 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 13:20
arrow Budget: "Det er den bedste mandag for Mastodonterne"
15. september 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 16:36
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?