1. august 2021
Den varetægtsfængslede mand er sigtet for at have deltaget i et overfald på en 42-årig mand ved Haveforeningen Tirsdagsengen i Hillerød. Arkivfoto: Allan Nørregaard
Den varetægtsfængslede mand er sigtet for at have deltaget i et overfald på en 42-årig mand ved Haveforeningen Tirsdagsengen i Hillerød. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand varetægtsfængslet efter blodigt overfald: 42-årig mand tæsket med koben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand varetægtsfængslet efter blodigt overfald: 42-årig mand tæsket med koben
Opdateret 31. maj 2021 kl. 15:56
Hillerød - 31. maj 2021 kl. 15:45
Af Martin Warming

En 35-årig mand blev mandag eftermiddag varetægtsfængslet i 15 dage ved et grundlovsforhør ved Retten i Hillerød.

arrow Læs også: Mand fra Hillerød slået ned og truet med kniv

Manden er sigtet for at have deltaget i et overfald på en 42-årig mand fra Hillerød kort før midnat natten til søndag.

Overfaldet fandt ifølge Nordsjællands Politis døgnrapport sted på et stisystem nær Tirsdagsengen i Haveforeningen Ved Tirsdagsskoven, hvor den 42-årige mand ifølge politiets anklager i sagen blandt andet blev slået flere gange i hovedet med et koben. Derudover blev han tildelt adskillige slag og spark på kroppen.

"Den sigtede erkender at have slået forurettede to gange i hovedet med hånden, men han nægter sig skyldig i resten af sigtelserne," fortæller anklagefuldmægtig Joachim Suder fra Nordsjællands Politi.

To personer - den 35-årige mand, der nu er blevet varetægtsfængslet, og en 37-årig mand fra Hillerød - blev anholdt efter overfaldet, men det var altså kun den 35-årige, der efterfølgende blev fremstillet i grundlovsforhør. Den 37-årige mand er blevet løsladt igen, men han er dog stadig sigtet i sagen, fortæller Joachim Suder.

Fatale skader

Den 42-årige mand, der blev overfaldet, fik ifølge Joachim Suder fatale skader i både ansigtet og på kroppen, men han har ikke været i livsfare på noget tidspunkt.

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning, da der formentlig er endnu en gerningsmand på fri fod. Det er derfor ikke muligt for os at komme med yderligere detaljer i sagen, men ifølge Nordsjællands Politis døgnrapport formodes det, at overfaldet fandt sted på baggrund af en tidligere konflikt mellem sagens parter.

Der blev også nedlagt navneforbud i sagen, hvilket blandt andet betyder, at vi ikke må skrive, hvor den 35-årige mand kommer fra.

Den 35-årige mand er sigtet for grov vold efter straffelovens paragraf 245

arrow To mænd anholdt efter overfald
31. maj 2021 kl. 11:19 Opdateret: kl. 11:19
arrow Så du noget? Mand på løbehjul tog kvælertag på 19-årig
12. maj 2021 kl. 11:37 Opdateret: kl. 11:47
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?