To biler kørte tirsdag klokken 12.25 sammen ved Overdrevsvejen/Isterødvejen i Hillerød.
Den ene bil, ført af en 43-årig mand fra Hørsholm, overså sin vigepligt og kørte frem til et venstresving, hvorefter han blev påkørt af en ligeud-kørende bil ført af en 63-årig kvinde fra Hillerød.
En patrulje blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at der ikke var sket større materiel skade og umiddelbart ej heller nogen personskade, oplyser politiet i sin døgnrapport.
Den mandlige bilist blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her