27. september 2020
Som formand for SF i Hillerød har Flemmning Thornæs været stærkt kritisk over højhusene på Frederiksbro. Foto: Kenn Thomsen
Som formand for SF i Hillerød har Flemmning Thornæs været stærkt kritisk over højhusene på Frederiksbro. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal formand er i stædig kamp for lavere byggerier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal formand er i stædig kamp for lavere byggerier
Hillerød - 05. august 2020 kl. 06:11
Af Joachim Christensen

Gennem det meste af sit arbejdsliv har 68-årige Flemming Thornæs fungeret som embedsmand.

Han er byplanarkitekt og har inden for sit fag serviceret politikere på kommunalt, statsligt og europæisk niveau i 30 år. Altid med faglige, neutrale anbefalinger, men nogle gange med egne stærke meninger om, hvordan tingene burde gøres.

Sidan han gik på pension, har de holdninger endelig kunne få frit løb.

- Nu ville jeg selv deltage, siger han.

Han har igennem en del år været meget aktiv i debatten, og siden 2019 som formand for SF i Hillerød, ikke mindst når det gælder arkitektur og nybyggeri i Hillerød Kommune.

Til nærværende sommerserieartikel har han da også valgt at lade sig fotografere med et af de mest omdiskuterede byggeprojekter i Hillerød i baggrunden.

Højhusene på Frederiksbro

- Fra Trollesminde Allé har man en flot udsigt mod Frederiksbro og Frederiksborg Slot. Vi var modstandere af højhusene, og nu kan man se dem. Det er de to første af i alt seks, og det bliver massivt. Billederne viser den massivitet, højhusene udstråler, og de dominerer i forhold til slottets slanke tårn, siger Flemming Thornæs.

Gennem sit arbejdsliv har han i den grad lært at afkode en bygnings volumen, allerede når den kun eksisterer på papir, men han mener, at mange andre måske vil være overraskede over, hvor meget de høje bygninger fylder i landskabet.

- Det er jo et tilbagevendende spørgsmål. Der var adskillige analyser af indkigget til Frederiksborg Slot, og det var et vigtigt issue. Vi protesterede, men mange bliver først opmærksomme på, hvordan virkeligheden bliver, når den står der. Ikke når den bliver diskuteret, siger han.

Arkitektur på dagsordenen

De mange debatter om byggeri og arkitektur har medført, at Hillerød Kommune har fået en detaljeret arkitekturpolitik, et arkitekturråd og en ny høringsproces. Tiltag som Flemming Thornæs håber vil sætte sit præg på fremtidens byggerier.

- Vi har opnået en udvidet borgerinddragelse på et meget tidligt tidspunkt. Det er en landvinding. Borgerne skal have et ord med, for det er dem, der skal leve med det. Det giver ejerskab. Jeg håber også arkitekturrådet kan være med til at højne den arkitektoniske kvalitet, siger han.

I Hillerød ærgrer SF-formanden sig over, at der er blevet bygget en sognegård der spærrer for Hillerød Kirke, og så skærer det ham i hjertet at se byggerier på Carlsbergvej, der får klistret en facade af mursten udenpå.

Men hvad er det, der gør, at en bygnings udseende skal være en central politisk kampplads?

- Arkitektur er med til at give et godt miljø og give oplevelser i hverdagen. Når du går i Slotsgade, er der mange detaljer i facaderne, der til stadighed gør, at du oplever noget nyt. Det har en kvalitet og giver noget til dem, der færdes i området eller bor i byggeriet. Men meget af det nye, der tager det blot fem minutter og så 'gab'. Så har du set det, siger han.

Foretrækker mange små lokalplaner

Han håber på stor variation og mange små lokalplaner i Favrholm.

Når Flemming Thornæs skal gøre status over den nuværende valgperiode for SF, der har to byrådsmedlemmer i Rikke Macholm og Peter Langer, så er det også kampen om lavere højder på byggerier, som på Markedspladsen, han nævner først.

Derudover fremhæver han etablering af cykelstier flere steder i kommunen såvel som partiets indsats på blandt andet kultur- og børneområdet.

- De to byrådsmedlemmer gør et godt arbejde. Som et mindre parti handler det om at holde fast i, hvad er vores kerneområder og så forsøge at optimere succeserne og minimere skaderne, siger Flemming Thornæs.

Han sætter sig gerne det mål, at SF efter valget i 2021 kan glæde sig over et tredje byrådsmedlem.

Har debatten om sexisme taget overhånd?