25. september 2021
Mikkel Bjerrum, der er bankdirektør i Nordea i Hillerød, Allerød og Halsnæs, understreger, at hverken banken, offentlige myndigheder eller politiet kunne finde på at ringe op og bede om ens NemID, loginoplysninger eller andre personlige oplysninger. 

Arkivfoto: Martin Warming
Mikkel Bjerrum, der er bankdirektør i Nordea i Hillerød, Allerød og Halsnæs, understreger, at hverken banken, offentlige myndigheder eller politiet kunne finde på at ringe op og bede om ens NemID, loginoplysninger eller andre personlige oplysninger. Arkivfoto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal bankdirektør advarer mod fup-opkald: - Det er den moderne bankrøver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal bankdirektør advarer mod fup-opkald: - Det er den moderne bankrøver

Flere og flere, specielt ældre mennesker, bliver kontaktet af fuskere, der udgiver sig for at ringe eller skrive fra banken

Hillerød - 28. juli 2021 kl. 05:00
Af Martin Warming

Nordsjællands Politi advarer i øjeblikket mod kriminelle, der forsøger at vriste personlige og fortrolige oplysninger ud af typisk ældre borgere på enten telefonen eller via mails.

arrow Læs også: Magnetfisker fangede granat i skovsø

Oplysningerne bruger de typisk til at lænse offerets konto for penge.

I onsdags gik det udover en 78-årig kvinde fra Hillerød, der blev kontaktet telefonisk af en mand, som påstod, at han ringede fra en bank. Han forklarede, at han havde brug for oplysninger om kvindens NemID, da hendes konto var blevet hacket.

Det lykkedes manden at lokke oplysningerne ud af den 78-årige kvinde, og inden hun fattede mistanke, var der blevet hævet flere pengebeløb fra hendes konto, oplyser Nordsjællands Politi.

Hos Nordea i Hillerød kender bankdirektør Mikkel Bjerrum kun alt for godt til problemet.

"Vi havde en enkelt episode i 1. kvartal, men i 2. kvartal har vi haft hele otte kunder, der er blevet kontaktet af kriminelle, og det bekymrer mig selvfølgelig, at det går den vej," lyder det fra Mikkel Bjerrum, der er bankdirektør i Nordea i Hillerød, Allerød og Halsnæs.

Og han frygter, at tallet reelt er meget højere.

"Jeg tror, der er nogle, der enten er for flove eller for stolte til at melde det, når de bliver snydt, men det er vigtigt at understrege, at det ikke har noget at gøre med, om man er ung eller gammel, it-kyndig eller ikke it-kyndig eller naiv. De her kriminelle er simpelthen blevet så dygtige, og jeg kan godt forstå, at der er nogle, der falder i en gang imellem. Men det er meget vigtigt, at man melder det til både banken og politiet. Jo flere sager, der bliver meldt, jo større er vores chancer for at bekæmpe dem," siger den lokale bankdirektør.

Giv ikke oplysninger væk

Man kan være 100 procent sikker på, at det ikke er en rigtig bankansat, der ringer op og beder om ens personlige oplysninger på telefonen, fortæller Mikkel Bjerrum.

"Hverken banken, offentlige myndigheder eller politiet kunne finde på at ringe op og bede om ens NemID, loginoplysninger eller andre personlige oplysninger, og jeg vil gerne understrege, at man aldrig skal udlevere den slags informationer - hverken på telefon eller mail," siger han.

Men hvordan skal man så forholde sig, hvis man bliver kontaktet af folk, der beder om ens personlige oplysninger?

"Hvis man bliver kontaktet over telefon, e-mail eller sms, og er det mindste i tvivl om henvendelsens troværdighed, så kontakt virksomheden eller myndigheden på et hovednummer. Man skal aldrig ringe tilbage til det nummer, som personen ringer fra eller oplyser," siger Mikkel Bjerrum.

"Det her er jo den moderne bankrøver. I dag er der stort set ingen, der kommer ind i banken og vifter med en pistol og tager pengene. Nu er det den enkelte borger, det går ud over," tilføjer han.

Der er også mange, der bliver snydt af falske profiler på blandt andet Facebook, Instagram og forskellige datingsider. Metoden kaldes for 'romance scam' - eller datingsvindel - og dem er der desværre også flere og flere tilfælde af, siger Mikkel Bjerrum.

"Her bliver man ikke kun snydt på sin pengepung med også på sine følelser, fordi man tror, at der sidder en person i den anden ende, der holder af en. Efter at have skrevet sammen i flere måneder - i nogle tilfælde endda i flere år - begynder gerningsmanden eller kvinden pludselig at bede om at få overført penge til en bankkonto - oftest under påskud af, at de er blevet syge og har brug for penge til en operation, eller skal bruge penge til en flybillet, så de kan rejse til Danmark. Men man skal bruge sin sunde fornuft og tænke sig rigtig godt om, inden man begynder at overføre penge til en person, man aldrig har mødt," lyder det fra Mikkel Bjerrum, der henviser til hjemmesiden sikkerdigital.dk, hvor man kan få flere gode råd til at undgå at blive snydt af fuskere og bedragere.

arrow Kvinde slog barn og forsøgte at sparke betjent
31. juli 2021 kl. 10:15 Opdateret: kl. 10:15
arrow Fuld 55-årig kunne ikke selv finde toget
26. juli 2021 kl. 18:21 Opdateret: kl. 13:54
Stemmer du til kommunalvalget i år?