17. november 2018
Ekstrabevilling til de små skoler, som her Nødebo Skole, skal holde hånden under livet i landsbyerne. Foto: Allan Nørregaard
Ekstrabevilling til de små skoler, som her Nødebo Skole, skal holde hånden under livet i landsbyerne. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsbyskoler får millioner til lærere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsbyskoler får millioner til lærere
Hillerød - 18. september 2018 kl. 11:11
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den ekstra pose penge til de små skoler i Hillerøds landsbyer, som politikerne fandt sidste år, bliver nu permanent - i hvert fald de næste fire år. Politikerne i Hillerød har netop indgået budgetforlig, og har afsat cirka 5,5 millioner i 2019 og 2020, og 5 millioner kroner i 2021 og 2022 til de små skoler. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Lærere skal undervise mere

Antallet af lærere på en skole er baseret på antallet af elever på skolen, og ikke på antallet af klasser, som skal undervises. Mange af de små skoler oplever et faldende elevantal, og det udfordrer, fordi der bliver færre elever i klasserne. Den ekstra pose penge til de små skoler skal derfor bruges på ekstra lærerkræfter, så der bliver lærere nok til at have de mindre klasser. Dermed er skolerne sikret for de mindste børn i små byer som Nødebo, Gadevang, Alsønderup, Ll. Lyngby, Gørløse og Uvelse.

- Vi er rigtig tilfredse med, at vi nu gør den ekstra økonomi omkring skolen, der skal være med til at sikre, at der er små skoler, permanent. Det er vigtigt, at der nu bliver skabt ro omkring økonomien, så det ikke er en diskussion om de matrikler, vi har i dag, er i gang med at lukke. Det giver en tryghed for forældrene, at skolerne ikke lukker, siger Klaus Markussen (V) om beslutningen.

Beløbet svarer til omkring 11 lærere, oplyser borgmester Kirsten Jensen, som håber at den ekstra pose penge til de små skoler kan sætte gang i udvikling der gør, at ekstrabevillingen slet ikke er nødvendig.

- Det er godt, at vi kan sige til skolerne, der har fælles budget, at vi også lægger penge ind til, at der kan være skoler i de små lokalsamfund. Vi har skrevet i forligsteksten, at folkeskolerne skal være det naturlige førstevalg, og at forældrene vælger folkeskolen. Det her er den bedste måde at sikre, at vi stadigvæk kan have skoler i så bred en geografi, som vi har. Og jo stærkere skolerne bliver, jo mindre får vi brug for at lave det ekstra tilskud til dem. Hvis vi kunne arbejde sammen om det, forældre, skoler og byråd, så ville det være helt fantastisk, siger hun.

Jørgen Suhr (R), som har en fortid som skolebestyrelsesformand på Hillerødholmskolen, hvor den lille matrikel i Gadevang pressede budgettet, fortalte at han havde overvejet, om man hellere skulle samle klasserne og spare pengene. Men at han også dengang ønskede at bevare den lille skole.

- Det har i min verden en stor værdi i sig selv, at der er et skoletilbud til de yngste årgange. Det giver en rigtig stor tryghed. Det er rigtig vigtigt for børnene og for at sørge for, at vi har levende lokalmiljøer. Vi kender historien om, at købmanden forsvinder, og skolerne forsvinder, og til sidst er der en spøgelsesby tilbage. Det er ikke der, vi skal hen, siger han.

arrow Stramt budgetforlig i Hillerød
17. september 2018 kl. 13:00 Opdateret: kl. 13:00

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk