4. august 2021
Lagkagehuset, der blandt andet ligger på Hillerød Station, er kommet med i Too Good To Go-ordningen. Pressefoto
Lagkagehuset, der blandt andet ligger på Hillerød Station, er kommet med i Too Good To Go-ordningen. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lagkagehuset er kommet med i populær ordning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lagkagehuset er kommet med i populær ordning

Nu kan man også købe Too Good to Go-poser i Lagkagehuset på Hillerød Station

Hillerød - 31. januar 2021 kl. 08:00

Lagkagehuset har indgået en aftale med Too Good To Go, som bekæmper madspild via en app, der forbinder producenter og forhandlere med forbrugere med henblik på salg af overskudsvarer.

arrow Læs også: Butikstyv stjal flaskevand

Dermed er Lagkagehuset på Hillerød Station nu også kommet med i den populære Too Good To Go-ordning.

"Vi har i flere år haft et betydeligt fokus på at undgå madspild. Vi arbejder konstant på at blive mere præcise i at møde vores kunders efterspørgsel, så vi også har det rette udvalg af brød og kager til de kunder, som kommer sidst på dagen. Vi bager frisk brød og laver kager hver dag, og derfor har vi naturligt produkter tilovers, når vi lukker. Vi har en ambition om at sikre, at disse produkter ikke går til spilde, og vi genanvender blandt andet overskudsprodukter til fremstilling af romkugler, træstammer og rugbrødschips," siger Jason Cotta, der er CEO hos Lagkagehuset, i en pressemeddelelse.

Samarbejdet med Lagkagehuset har længe stået på ønskesedlen hos Too Good To Go's danske landechef, Heidi Boye. Dels fordi, der har været ekstremt høj efterspørgsel på Lagkagehuset blandt Too Good To Go's brugere. Og dels fordi, et samarbejde af den kaliber for alvor kan flytte noget i den samlede madspildsindsats, siger hun.

"Lagkagehuset er virkelig populært blandt vores brugere, så derfor er jeg selvfølgelig meget glad for, at vi nu kan byde dem velkommen i appen. Der er ingen tvivl om, at vi med dette samarbejde kommer til at sætte et seriøst præg på madspildsudviklingen inden for bagerbranchen. Og det er tiltrængt. Brød og kager udgør cirka tyve procent af det samlede danske madspild, hvilket både er spild af penge og ressourcer og et stort miljøproblem," siger Heidi Boye i pressemeddelelsen.

Ud over Lagkagehusets genanvendelse af overskudsprodukter samarbejder bagerkæden med en række velgørende organisationer, som modtager store dele af det bagværk, der er i overskud ved lukketid.

mw

arrow Lagkagehuset er åbnet
29. maj 2019 kl. 13:48 Opdateret: kl. 13:48
arrow Lagkagehuset flytter ind på station
29. oktober 2018 kl. 08:33 Opdateret: kl. 21:46
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?