16. oktober 2018
Beslutningen om at lærerne skulle undervise mere, har mødt kritik fra både lærerforening, SF og Nye Borgerlige. Foto: Allan Nørregaard
Beslutningen om at lærerne skulle undervise mere, har mødt kritik fra både lærerforening, SF og Nye Borgerlige. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lærerne skal alligevel ikke undervise mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lærerne skal alligevel ikke undervise mere
Hillerød - 10. oktober 2018 kl. 14:09
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lærerne i Hillerød Kommune skal ikke undervise mere, som budgetforliget ellers har lagt op til.

Onsdag aften mødes byrådet for at godkende budget 2019-22 for Hillerød Kommune. Men budgettet kan blive anderledes end det, som forligspartierne skrev under på for to en halv uge siden.

I 11. time er der nemlig blevet udarbejdet et ændringsforslag til budgettet, oplyser Hillerød Kommune i en pressemeddelelse.

»Folketinget er ved at vedtage en kompensationsordning for ændrede enhedsbeløb i udligningssystemet, som vil betyde, at Hillerød Kommune efter det udmeldte forventes at få tilført cirka 7,5 millioner kroner i 2019 og 2020. Samtidig er der råderum på servicerammen på tre millioner kroner i 2019«, skriver kommunen.

Derfor skal politikerne stemme om et ændringsforslag, der betyder, at den ekstra halve klokketimes undervisningstid for lærerne ikke indføres for skoleåret 2019-20, og at der bevilliges aktivitetsmidler på plejecentrene på 1,66 millioner kroner i 2019 og 1,1 millioner kroner i 2020.

I budgetforliget, som Venstre, Socialdemokratiet, Radikale, Dansk Folkeparti og Konservative står bag, havde man ellers besluttet, at lærerne skal undervise en halv klokketime mere, men den beslutning har mødt stor modstand fra blandt andet Danmarks Lærerforenings formand i Hillerød.

Borgmester Kirsten Jensen (S) er glad for, at man nu slipper for, at lærerne skal undervise længere.

- Jeg er glad for, at vi har fundet en løsning, hvor vi kan undgå kravet til vores lærere om en halv times mere undervisningstid. Det har været en torn i øjet på dem blandt de besparelser, der kommer på skoleområdet. Nu lettes presset. Jeg ser i øvrigt frem til kommende samtaler med lærerne og skolerne i øvrigt om hvordan vi afstemmer forventninger og muligheder, siger borgmester Kirsten Jensen (S).

Hun oplyser til Frederiksborg Amts Avis, at man er ret sikker på, at Folketinget stemmer for kompensationsordningen, så man kan fjerne besparelsen på skoleområdet. Hvis Folketinget mod forventning ikke vedtager den, må man finde pengene på en anden måde.

- Man kan ikke love nogen noget, og så fjerne det bagefter, siger hun.

Viceborgmester Klaus Markussen (V) siger i pressemeddelelsen:

- Vi håber at den nye mulighed betyder, at vi får en meget bred opslutning om vores budget. Det ligger Venstre på sinde at have gode forhold for medarbejderne på vores skoler, som vi har høje ambitioner for, og det er dejligt at kunne mindske den økonomiske belastning på vores skoler noget.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk