30. maj 2020
Anne Claudi, der er praktiserende læge og medejer af lægehuset Lægerne i Frederiksgade, er bekymret over, at færre kontakter lægen i disse tider. 

Foto: Camilla Bjørkman Aagaard
gallery icon

Se billedserie

Anne Claudi, der er praktiserende læge og medejer af lægehuset Lægerne i Frederiksgade, er bekymret over, at færre kontakter lægen i disse tider. Foto: Camilla Bjørkman Aagaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læge i opråb: For få kontakter lægen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læge i opråb: For få kontakter lægen
Hillerød - 28. marts 2020 kl. 05:53
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Landets praktiserende læger oplever i disse dage et stort fald i henvendelser fra borgere, der har sundhedsmæssige spørgsmål, er syge eller har symptomer på sygdom. Ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er antallet af henvendelser faldet med 40 procent. Langt de fleste af de henvendelser, der kommer til lægerne, handler om corona, så antallet af henvendelser, der handler om andet end corona, er faldet endnu mere.

Og det er bekymrende, mener praktiserende læge Anne Claudi, der er medejer af lægehuset Lægerne i Frederiksgade.

- Jeg oplever, at folk er meget tilbageholdende med at ringe herned. De er så søde og forstående, og jeg tror, at der er nogle, der holder sig tilbage, fordi de tror, at vi har så travlt med alle coronapatienterne. Vi har også travlt, for rigtig meget handler om corona lige nu, men jeg kunne godt frygte, at de, der får noget akut opstået, holder igen med at ringe, fordi de er bange for at forstyrre os, siger Anne Claudi.

Hun fortæller, at også eksempelvis de neurologisk afdelinger på hospitalerne har meldt ud, at de har 40 procent nedgang i henviste patienter, der har symptomer på f.eks. hjerneblødninger eller blodpropper.

Bekymrende

Anne Claudis oplevelser bakkes op af Karin Zimmer, formand for praktiserende lægers organisation i hovedstaden.

- Vi undrer os over, at der ikke er flere henvendelser med andre helbredsmæssige ting end corona. Når folk ringer, så er det bekymring for at være smittet med corona, det handler om. Men alle de andre - dem med mavesmerter eller blod i afføringen, dem som har følt en knude og dem, som føler sig sløje og taber sig, alt sammen alarm-symptomer, der kunne tyde på kræft, dem hører vi ikke fra i samme omfang som før, og det er vi bekymrede over. De patienter skal ringe, som de plejer, og så kan vi afklare rigtig meget allerede over telefonen. Man skal ringe, hvis man ikke føler sig rask. Det behøver ikke kun at være symptomer på smitte med corona, siger Karin Zimmer og fortsætter:

- Det er en slags misforstået hensyntagen, at man ikke ringer, selvom man har helt relevante ting at kontakte lægen om. Vi er rigtig bekymrede ved tanken om at vi har patienter, som måske går for længe med symptomer, som kan tyde på alvorlig sygdom.

Videosnak med lægen

følge Anne Claudi er der rig mulighed for at få hjælp - også selvom man ikke tropper op i lægehuset.

- Vi forsøger at udskyde det, der ikke kan vente, men folk der er i gang med at få reguleret medicin, har pludseligt opstået symptomer, faldulykker, eller er stressede og ængstelige skal selvfølgelig ringe. De skal jo have den hjælp, de har brug for . Mange er meget bekymrede, fordi de er kronikere, men det giver dem ro at blive bekræftet i, at de gør det rigtige. Så meget kan klares over telefonen eller video.

Sidste år blev app'en »Min læge« lanceret, og i denne uge har udviklerne netop opdateret app'en med mulighed for videokonsultation. App'en indeholder derudover en række oplysninger om blandt andet egen læges kontaktoplysninger, aftaler, henvisninger og vaccinationer. App'en kan hentes fra App Store og Google Play.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?