19. november 2017
Mindre krav om dokumentation kan give bedre tid til de kommunale kerneopgaver, mener Liberal Alliance. Foto:  Kim Rasmussen
Mindre krav om dokumentation kan give bedre tid til de kommunale kerneopgaver, mener Liberal Alliance. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LA vil rydde op i papirerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LA vil rydde op i papirerne
Hillerød - 18. oktober 2017 kl. 06:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Janne Mulvad
Hillerød Kommune skal have et udvalg, der skal have som sin fornemmeste opgave af skære bureaukratiet ned. Det mener Liberal Alliance.

- Vi bruger alt for meget tid på at dokumentere. Alene alt det, der skal dokumenteres i børnehaven. Det er skræmmende, siger Liberal Alliances spidskandidat Elisabeth Stieper Tofte, og nævner begreber som refleksionsskemaer, overleveringsskemaer, lege- og læringsvurderingsmiljøer, dialog vurderinger, kvalitetsrapporter, aktionslæringsskemaer, trivselsmålinger, handleplaner, pædagogiske læreplaner og den obligatoriske sprogtest, som alle børn skal igennem. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Man burde hellere se på, hvem der har behov for det, end at sprogteste alle, siger hun.

Hun går nu til valg med et krav om, at der etableres et skaldt afbureaukratiseringsudvalg, og det er betigelse for, at Liberal Alliance vil indgå i en konstituering.

- Kravene om dokumentation blev indført for at være sikker på, at alt foregår korrekt. Men man går ikke ind og rydder op. Der er brug for en hovedrengøring, for at se efter, om vi bare har ført nyt på nyt for at lappe. Man gør jo også hovedrent derhjemme. Og i IT-systemer. På et tidspunkt kan du ikke fylde mere på og rette mere. Så må du starte forfra, for det er simpelthen blevet for rodet, siger hun.

Formålet med hele hovedrengøringen er, at der skal skabes et frirum til at udføre de kommunale kerneopgaver.

Elisabeth Stieper Toftes idé er at etablere et udvalg med både politikere og medarbjdere fra de relevante område, som kan udskiftes alt efter, hvilket område udvalget skal rydde op i.

- Man kan eksemplevis starte med at rydde op på ældreområdet, gennemgå de krav, der er, og så kan man tage et andet område og lave samme proces. Det skal ikke være et fast udvalg, for så laver man bare mere mere bureaukrati. Man gør jo heller ikke hovedrent hele tiden, siger hun.

Elisebath Stieper Tofte har allerede fået positive tilkendegivelser fra Alternatiet og Socialdemokratiet.

Også hos den borgmesterkandidat, som der er størst sandsynlighed for, at Liberal Alliance skal konstituere sig med, Klaus Markussen fra Venstre, er der opbakningen til en oprydning i regler.

- Liberal Alliance sparker en åben dør ind. Idéen er allerede en fast del af vores valgprogram. Vi vil også gerne fjerne bøvlet, og vi mener også, at det bør have en politisk forankring, så der er nogen, der står politisk på mål for det. Det glæder mig, at Liberal Alliance mener det samme som os, siger Klaus Markussen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk