17. maj 2021
Hugo Holm Hansen har skiftet parti tre måneder før kommunalvalget. Han stiller formentlig op for Liberal Alliance. Foto: Allan Nørregaard.
Hugo Holm Hansen har skiftet parti tre måneder før kommunalvalget. Han stiller formentlig op for Liberal Alliance. Foto: Allan Nørregaard.
Foto: Allan Noerregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LA får erfaren byrådskandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LA får erfaren byrådskandidat
Hillerød - 17. august 2017 kl. 06:25
Af Niels Idskov

Liberal Alliance får et kendt navn fra Hillerøds politiske liv ind som nummer to på listen til kommunalvalget. Det er 62-årige Hugo Holm Hansen, som flere gange forgæves har søgt at blive valgt ind i Hillerød Byråd, som har meldt sig ind i Liberal Alliance tre måneder før efterårets kommunalvalg. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Jeg går ind for mere tillid, mindre bureaukrati, højere vækst og lavere skatter, og jeg tror, at Liberal Alliance er det parti, der er bedst klædt på til fremtiden. Vi står overfor et nybrud, således at det samfund, som jeg er opvokset med og har kendt altid står over for nogle nye udfordringer, og det bliver et samfund med mere deleøkonomi osv. Det vil jeg gerne være med til at sætte mit præg på - også af hensyn til den generation, som mine børn tilhører, siger Hugo Holm Hansen.

Liberal Alliance holder opstillingsmøde til kommunalvalget 4. september, og det ligger i kortene, at Hugo Holm Hansen bliver opstillet som nr. to efter spidskandidaten Elisabeth Stieper Tofte. Liberal Alliance fik ved det seneste valg kun Jonathan Nielsen valgt ind, men har p.t. to pladser i byrådet, efter Marco Oehlenschlägers skifte fra Venstre undervejs. Ingen af de to stiller op denne gang.

- Jeg vil gerne holde alle muligheder åbne og forholde mig lidt ydmygt frem til opstillingsmødet 4. september. Det afgørende er jo, hvad partiets medlemmer siger, og jeg vil også gerne møde dem først. Men det er klart, at som det ser ud lige nu, så håber jeg at kunne blive opstillet som nr. to på partiets liste, kommer det fra Hugo Holm Hansen.

Hugo Holm Hansen arbejder til daglig som udlejningschef i firmaet Sommersted-CPH, der i hovedstaden udlejer lejlighed til fortrinsvis udlændinge, der arbejder i Danmark.

Politisk har han bevæget sig fra venstre mod højre - med start i SF og som byrådsmedlem i Odense. Fra 1990 til omkring 2011 var han medlem af Socialdemokratiet. Han flyttede i 1994 fra Fyn til Sjælland

og var dengang informationschef for Arbejdernes Oplysningsforbund og derfra videre til FOAs uddannelsesafdeling. Han bor i Tulstrup, er gift og har fire børn.

Det vakte opsigt, da Hugo Holm Hansen rev det røde bånd over og i 2013 forlod Socialdemokratiet til fordel for Venstre. Han har stillet top til byrådet flere gange, men er aldrig kommet ind. I 2009 for socialdemokraterne, i 2013 for Venstre, hvor han fik 145 personlige stemmer - ikke helt nok til at få et af Venstres ni mandater. Men han har som 2. suppleant mange gange været indkaldt som suppleant.

Han kunne i praksis fortsætter som suppleant frem til valget, men har valgt at overlade pladsen til Venstre.

Venstres spidskandidat Klaus Markussen ønsker såvel LA som Hugo Holm Hansen til lykke med skiftet.

- Hugo er en kapacitet og en kompromisløs kæmper for sine synspunkter, og jeg har været glad for hans tid i Venstre. Vi har på en række områder samme opfattelse af tingene, men nu har han valgt at skifte. Det er positivt, at han fortsætter i politik, lyder det fra den tidligere partifælle.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?