17. april 2021
Omkring 40 personer var med til at markere 100-året for kvinders valgret med at plante et egetræ ved Kvindestenen. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Omkring 40 personer var med til at markere 100-året for kvinders valgret med at plante et egetræ ved Kvindestenen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinders valgret markeret med egetræ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinders valgret markeret med egetræ
Opdateret 04. oktober 2015 kl. 19:07
Hillerød - 04. oktober 2015 kl. 19:02
Af Tore G. C. Rich

For 100 år siden satte kvinder en sten i Lille Dyrehave for at fejre deres valgret. Denne lørdag plantede Soroptimisterne et egetræ for at fejre jubilæet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis mandag.

arrow Læs også: De bagte den højeste kage: Ildsjæle fejrer sig selv

Omkring 40 personer deltog i Soroptimist Internationals (SI) markering af jubilæet. Ikke for at rejse en ny sten, men for at plante et egetræ bag ved stenen. Eller helt præcist at plante otte små fireårige egetræer og ét stort seks-syvårigt egetræ i en halvcirkel bag ved stenen. Så har man en helgardering, hvis det store træ skulle gå ud og ikke holde de forventede 300 år, lyder forklaringen.

45 egetræer
Soroptimisterne er et verdensomspændende netværk af kvinder, der arbejder for at fremme menneskerettigheder og kvinders status.

Denne lørdag plantede SI egetræer i 45 byer i Danmark. At markeringen skete nu og ikke i juni skyldes, at havde man plantet egetræerne i den måned, var de gået ud, oplyser præsident for SI Hillerød Vibeke Flarup, som også kan løfte sløret for valget af egetræet. På hendes finger sidder en SI-fingerring, og her kan man se SI's logo, hvori der er en egetræskvist. Men det er ikke hele grunden:

- Egetræet er blevet brugt som symbol i mange år. Det er et symbol på styrke og fasthed, noget der fortsætter, forklarer Vibeke Flarup.

Ulige løn og vold
Blandt de omkring 40 fremmødte var blandt andre borgmester Dorte Meldgaard (K) og 2. viceborgmester Klaus Markussen (V). Og Vibeke Flarup glædede sig over, at begge køn var til stede.

- Det er dejligt, at der også er mænd i dag. Vi må stå sammen for de mål, vi sætter, sagde hun og uddybede:

- Samtalen om lige ret og lige værd er stadig gyldig. Selvom vi er nået langt, er vi ikke oppe på 100 procent for lige løn for lige arbejde.

arrow Lokalt krisecenter får hjælp af Soroptimisterne
12. december 2020 kl. 16:34 Opdateret: kl. 15:24
arrow Køb ind til kvinder og børn på krisecenter
07. december 2018 kl. 17:12 Opdateret: kl. 17:12
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?