5. august 2021
Hillerød Kulturnat plejer med dens brede vifte af arrangementer og kulturoplevelser at tiltrække mange mennesker i alle aldre. Foto: Jens Wollesen
Hillerød Kulturnat plejer med dens brede vifte af arrangementer og kulturoplevelser at tiltrække mange mennesker i alle aldre. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturnat aflyser igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturnat aflyser igen
Hillerød - 15. juni 2021 kl. 07:02
Af Magnus Eg Møller

Hillerød Kulturnat har valgt igen i år at aflyse arrangementet, der har været fast inventar i Hillerød siden 2006 med undtagelse af sidste år. Hvor aflysningen i 2020 skyldtes coronarestriktioner, skyldes den i denne omgang manglende tilbagemeldinger fra de aktører, der plejer at arrangere begivenheder på aftenen, lyder det fra arrangør Lise Bendix:

arrow Læs også: Ny coronaaflysning: Kulturnat opgivet

- Hillerød Kulturnat plejer at have over 100 aktører, der bidrager med arrangementer, men i år har vi kun fået tilkendegivelser fra 29. Derfor har vi været nødt til at træffe den sørgelige beslutning, at der ikke bliver nogen kulturnat i år. Det er brandærgerligt, men kulturnatten skal være af en vis størrelse for at være god. Vi vil ikke lave et arrangement af dårlig kvalitet, og hvis ikke de er stort nok, er det ikke sjovt for folk at gå ud i natten, siger Lise Bendix.

Endelig beslutning

Selvom flere aktører måtte melde sig på banen til dette års festligheder, er beslutningen om at aflyse endelig. Der ligger nemlig et stort arbejde i at få skrevet og trykt programmer, og der skal hentes penge fra sponsorer, hvilket ikke har været aktuelt indtil nu, da programmet har været for tyndt. Lise Bendix er ikke i tvivl om, at de nok skulle kunne have klaret finansieringen, da både kommunen og det lokale erhvervsliv plejer at støtte arrangementet.

- Jeg tror, de manglende tilkendegivelser skyldes, at nogle af aktørerne er blevet lidt nervøse på grund af coronaen, og der er også nogle af dem, der plejer at være med, der er blevet presset på økonomien under nedlukningen, siger Lise Bendix.

Folk har glædet sig

Aflysningen er ekstra ærgerlig, da landet har været lukket ned i en længere periode, og kulturlivet har været begrænset, lyder det fra Lise Bendix.

- Det ærgrer mig, når vi nu er ved at have styr på coronaen. Kulturen har jo ikke ligefrem blomstret under nedlukningen, og vi ved, at folk har glædet sig til at komme ud. Det har vi også. Jeg synes, det er synd for de mange mennesker, der havde håbet, at vi kunne gennemføre i år, siger hun.

En ekstra skalle

Nu ser Lise Bendix og de øvrige arrangører i stedet frem mod 2022, og de planlægger en tidligere og større indsats for at få aktørerne med ombord. For hvis Hillerød Kulturnat 2022 ikke bliver til noget, begynder det at se skidt ud.

- Hvis man aflyser tre år i træk, begynder tingene at falde fra hinanden. Derfor begynder vi tidligt at undersøge interessen for at være med næste år, og det er helt klart, at vi vil give den en ekstra skalle, for at kulturnatten bliver til noget.

arrow Kulturnat bliver uden campingevent
23. april 2020 kl. 06:17 Opdateret: kl. 16:58
arrow Færre til kulturnat i Hillerød
22. september 2019 kl. 14:25 Opdateret: kl. 12:19
arrow Kulturnatten i billeder
20. september 2019 kl. 21:02 Opdateret: kl. 21:02
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?