21. oktober 2021
På maleriet her er Leonora Christina klædt i de svenske kongelige farver.
gallery icon

Se billedserie

På maleriet her er Leonora Christina klædt i de svenske kongelige farver.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kongedatteren fra Frederiksborg, der endte i Blåtårn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kongedatteren fra Frederiksborg, der endte i Blåtårn

Underslæb, konspirationer mod kongen, fængsling på fire forskellige borge - og en hel masse børn. Leonora Christinas liv var langt fra kedeligt - nu udrulles hendes historie på slottet, hvor hun blev født i 1621.

Hillerød - 18. september 2021 kl. 10:03
Af Janne Mulvad

For 400 år siden blev Leonora Christina født på Frederiksborg Slot. For mindre end en måned siden opgav DR at producere en stor dramaserie om hendes liv. Ikke fordi, der mangler materiale til en spændende historie, men tilsyneladende fordi, opgaven er for stor.

arrow Læs også: Omvisninger og sporlege på slottet i ferien

Men fredag den 17. september åbnede en udstilling på Frederiksborg Slot om Leonora Christinas liv, fra hun blev født på slottet, til hun mange år efter sad i Blåtårn på Københavns Slot, og skrev en stor del af værket »Jammers minde«.

- Leonora Christinas skæbne er så ekstraordinær. Hun er en kvinde, der har været involveret i store begivenheder i vores historie. Hun var datter af Christian 4., og hun har spillet en rolle i store begivenheder, der har ændret vores land. Og så var hun et begavet menneske, der skabte et litterært værk, som i dag anses for et hovedværk, siger Mette Skougaard, som er direktør på Nationalhistorisk Museum.

Ikke rigtig prinsesse

Tager man turen gennem udstillingen på Frederiksborg Slot, som åbnede i går, kommer man med gennem Leonora Christinas begivenhedsrige liv, som begynder her på Frederiksborg i 1621.

- Ganske kort tid efter fødslen sendes hun i pleje hos sin mormor, og senere opholdt hun sig hos familie i udlandet, fortæller Mette Skougaard.

Da Leonora Christina var otte år blev hun sendt tilbage til Frederiksborg Slot, hvor hun levede sammen med sine mange søskende, sin far, Christian 4. og Kirsten Munk, som var hans hustru, men aldrig blev dronning. Så Leonora Christina var nok kongedatter, men ikke prinsesse.

I udstillingen kan man se kopier af de små dragter, Leonora Christina og hendes søskende gik i, ligesom der også er dragter lavet ud fra malerier af Christian 4., Leonora Christina selv og hendes mand, Corfitz Ulfeldt.

Masser af børn og penge

Allerede som 7-årig bliver Leonora Christina forlovet med Corfitz Ulfeldt, som også kom fra en meget børnerig familie med 17 børn. Familien var adelig, men ikke velstående, så historien er, at Leonora Christinas søskende drillede hende med, at hun skulle giftes med denne fattige mand, der skulle dele en ikke særlig stor arv med sine mange søskende.

Men ægteskabet, som bliver indgået, da Leonora Christina er 15 år, bliver lykkeligt, og parret får omkring 10 børn.

Ved ægteskabet forlader Leonora Christina Frederiksborg Slot og flytter til København, hvor parret bor på en stor ejendom på det, der i dag er Gråbrødre Torv, og i udstillingen bevæger vi os videre til næste stue i prinsessefløjen på Frederiksborg Slot, hvor udstillingen er opsat.

Og selv om Corfitz Ulfeldt rigtig nok ikke har mange penge med hjemmefra, går det ham godt.

- Det lykkes ham at blive mere og mere velhavende, og de bliver nogle af de rigeste i landet, siger Mette Skou­gaard.

Som kongens svigersøn giver Christian 4. Corfitz Ulfeldt stillingen som rigshofmester, hvor han får stor magt.

- Og han kunne tiltuske sig flere og flere ting, siger museumsinspektør Thomas Lyngby.

Samtidig får Leonora Christina en position som rigets førstedame.

- Christian 4. har ingen dronning, så Leonora Christine kommer til at indtage en meget fremtrædende position, hvor hun ved nogle lejligheder repræsenterer landet, fortæller Thomas Lyngby, mens vi går fra stue 13 til 12, hvor billeder af Leonora Christinas besøg i Haag hænger på de blågrønne vægge.

- Det er parrets velmagtsdage. Men så dør Christian 4., og så begynder problemerne, siger Thomas Lyngby.

Faktisk er de begyndt lidt før.

Brugte pengene selv

Kongen styrede landet sammen med rigsrådet, som bestod af højadelige.

- Corfitz Ulfeldt er til at starte med kongens allierede, og det er også derfor, kongen sikrer sig at have sine svigersønner tæt på sig. Men Corfitz Ulfeldt kommer mere og mere på adelens side, fortæller Mette Skougaard.

- Og nu får kongen mistanke om, at Corfitz Ulfeldt har svindlet, fortæller Thomas Lyngby.

Blandt hans arbejdsopgaver er at sørge for flådens udrustning. Men kongen synes, den er noget dårlig i forhold til, hvor mange penge der skulle bruges på flåden.

- Kongen mistænker Corfitz Ulfeldt for at have brugt pengene selv, siger Thomas Lyngby.

Da Christian 4. dør vælges hans søn Frederik 3. som nye konge. Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt havde i forbindelse med kongevalget konspireret sig til mere magt, men begynder at miste indflydelse.

- Leonora Christina har haft en position som rigets førstedame, og den har hun svært ved at overlade til den nye dronning. Og de to får et rigtig dårligt forhold, siger Mette Skougaard.

Nu begynder den nye konge også at interessere sig for Corfitz Ulfeldts embedsførelse, og hvor han egentlig har fået alle sine mange penge fra. Der opstår også rygter om, at parret ville forgive kongen, og det ender med en retssag. De klarer frisag, men nettet begynder at stramme om dem.

I krig for Sverige

De flygter til Sverige, og den historie fortælles i det næste rum, hvor der hænger et maleri af Leonora Christina klædt i den svenske kongelige farve, blå. Her får de indyndet sig hos de svenske kongelige, og Corfitz Ulfeldt er med, da »Første Karl Gustav-krig« indledes i 1657. Det er krigen, hvor svenskerne kommer sydfra, indtager Jylland og Fyn, går over isen til Sjælland og mod København.

- Det var der, hvor vi mistede Skåne, Halland og Blekinge, fortæller Mette Skougaard.

Men efterhånden begynder den svenske konge at miste tilliden til Corfitz Ulfeldt, og parret stikker af til Danmark. Så snart de er hjemme i fædrelandet bliver de anholdt og arresteret.

I 1658 - for her er vi nået til - fængsles de på Hammershus i 17 måneder.

- Først efter at have givet afkald på de fleste af deres ejendomme og sværget troskab til kongen, får de lov at bo på et gods på Fyn, siger Mette Skougaard.

En stemme fra Danmarkshistorien
  • Udstillingen »Leonora Christina 400 år - en stemme fra Danmarkshistorien« på Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot frem til den 27. februar 2022.
  • Søndag den 19. september kl. 13.30, er der omvisning i udstillingen.
  • Man kan også lytte til en oplæsning af dele af »Jammers minde« via museets app, og museet har desuden lavet en podcast i fem afsnit om Leonora Christinas liv. Der er blandt andet et helt afsnit om Leonora Christinas og Corfitz Ulfeldts dramatiske flugtforsøg fra Hammershus.

Her skal de blive. Men få år efter får de alligevel lov til at forlade landet for at tage på kurbad, på grund af Corfitz Ulfeldts helbred. Men i virkeligheden tager de til Brügge i Belgien, hvor de slår sig ned.

- Så snart de er der, begynder de straks at konspirere mod kongen, siger Mette Skougaard.

Ind i Blåtårn

Men planerne opdages af kongen, og Corfitz Ulfeldt dømmes in absentia for landsforræderi. Han dømmes til døden, huset i København jævnes med jorden, og han mister alle sine titler og gods.

Men det sker er Leonora Christine i England for at få inddrage gæld fra kong Karl 2. Men i stedet for at betale gælden arresterer den engelske konge Leonora Christina, hun fængsles i Dover og overføres til Danmark, hvor hun sættes i Blåtårn på Københavns Slot.

En træfigur af Corfitz Ulfeldt hugges i småstykker i hans fravær, og der rejses en skamstøtte for ham, der hvor hans hun havde stået.

Det lykkes ham at undgå at blive fanget, men han dør året efter på flugt.

Men historien er ikke slut. Nu begynder Leonora Christines 22 år lange ophold i Blåtårn, hvor hun bliver afhørt, men hele tiden nægter at være skyldig i det store forræderi mod kongen. »Jammers Minde« bliver hendes vidnesbyrd til sine børn, hvor hun fastholder sin uskyld og beskriver fængselsopholdet.

- Det var grusomt i starten, men siden får hun en slags hverdag i Blåtårn, siger Mette Skougaard.

I mange år ligger bogen hos efterkommere i Østrig til den udgives i 1869, hvor den bliver en sensation. I dag indgår værket i Kulturministeriets Kulturkanon.

Efter mange år i Blåtårn dør Frederik den 3.'s enkedronning, og den nye dronning går i forbøn for Leonora, som endelig løslades, og lever 13 år endnu på Maribo Kloster.

Historien rummer meget mere, som kan ses i udstillingen »Leonora Christina 400 år - en stemme fra Danmarkshistorien« på Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot frem til den 27. februar 2022.

arrow Ny udstilling fortæller historien om Dannebrogordenen
14. oktober 2021 kl. 14:02 Opdateret: kl. 10:54
arrow 50-års jubilar med blodig og dramatisk fortid
06. oktober 2021 kl. 05:00 Opdateret: kl. 13:59
arrow Nye lamper skal give bedre lys på Søstien
30. september 2021 kl. 05:00 Opdateret: kl. 12:16
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?