27. juli 2021
Politikerne i Hillerød Kommune vedtog i aftes at Hillerød Kommune skal indgå i fribyordningen, og kunne modtage en journalist eller forfatter fra Hviderusland.Foto: Allan Nørregaard
Politikerne i Hillerød Kommune vedtog i aftes at Hillerød Kommune skal indgå i fribyordningen, og kunne modtage en journalist eller forfatter fra Hviderusland.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konflikt i Hviderusland: Forfulgt skribent kan få ly i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konflikt i Hviderusland: Forfulgt skribent kan få ly i Hillerød

Hillerød Kommune takker ja til a­t huse en journalist eller forfatter fra Hvide­rusland. Det blev besluttet af et flertal i byrådet i går aftes.

Hillerød - 22. juni 2021 kl. 05:07
Af Ann-Sophie Meyer

Opstanden i Hviderusland, som blandt andet for nyligt førte til fængslingen af den hviderussiske journalist Roman Protasevitj, kan nu føre til, at Hillerød Kommune skal modtage og huse en journalist eller forfatter fra Hviderusland, som skal bo i Hillerød i to år, og her fortsætte sit arbejde.

Kommunernes Landsforening har opfordret Hillerød Kommune til at modtage en truet eller forfulgt forfatter eller journalist gennem Friby-ordningen, og i aftes vedtog et flertal i byrådet at tage imod opfordringen fra KL.

En akut situation

- Det er en form for helle for mennesker, der er forfulgt som følge af udøvelse af deres erhverv som forfatter, kunstner eller journalist. Det der optager os lige nu, er den alvorlige situation i Hviderusland, hvor det er meget svært at arbejde for demokrati og ytringsfrihed. Det er en situation, som berører os alle sammen. Derfor er denne sag kommet på dagsordenen i aften, for situationen er akut, sagde borgmester Kirsten Jensen (S).

Hillerød Kommune vil typisk skulle være friby i et par år, hvor kommunen skal afholde omkostningerne til vedkommende, såsom rejse, husleje, underhold, transport og forsikring.

I forslaget er sat 670.000 kroner af til projektet. Beløbet er regnet ud fra, at det er en person med familie, der kommer til at bo i Hillerød Kommune. Hvis det derimod er en person, som ikke har familie med, er der afsat 566.000 kroner til projektet, og så vil det resterende beløb op til de 670.000 kroner blive overført til kommunekassen. Det fremgår ikke, hvem det er, der kan ende med at blive inviteret til Hillerød.

Ikke vores opgave

Beslutningen om at tage imod en forfulgt person fra Hviderusland skete ikke uden debat, for både Dansk Folkeparti, Konservative og Nye Borgerlige var imod forslaget.

- Der er mange steder i verden, hvor der er rigtig ubehageligt at være, og hvor man ikke respekterer ytringsfriheden. Det er ikke kommunal kernevelfærd at inviterer kunstnere eller andet ind i kommunen. Det er simpelthen ikke Hillerød Kommunes opgave, og det er en meget mærkelig tilgang til borgernes penge, sagde Mette Thiesen (NB).

Lars Ole Skovgaard Larsen (DF) var også imod at bruge de mange penge på en enkelt person og hans eller hendes familie:

- Jeg undrer mig rigtig meget over, at når vi skal finde penge til andre projekter, har vi svært ved at finde ganske få penge, men når det drejer sig om en ordning som den her på 670.000 kroner, så finder vi lige pengene ved en ekstrabevilling. Jeg synes, at det er helt skævt, at en familie kommer til Hillerød og så er det Hr. og Fru. Danmark, der sklal betale regningen, sagde han.Regningen var ikke den store bekymring for sidemanden Nikolaj Frederiksen, der også stemte nej.

- Jeg er ikke så bekymret for økonomien. Det, der bekymrer mig, er den her selektering af folk. Vi har sendt de flygtninge, vi var tildelt, til Bornholm. Skulle vi gøre noget, skulle vi tage dem, vi havde fået tildelt, sagde Nikolaj Frederiksen.

Flygtninge til Bornholm

Bornholm-argumentet fra Nikolaj Frederiksen valgte Vivi Wøldike (S) at kommentere på.

- Bornholm har ønsket at få flygtninge fra Hillerød. Politisk forfulgte mennesker, skulle vi ikke hjælpe dem? Det er et menneske i nød, og han eller hun er truet eller forfulgt i sit hjemland. Vi har ytringsfrihed, vi har demokrati, og hvis vi ikke skulle modtage sådan et menneske, så ved jeg ikke, hvem vi skulle modtage. Vi skal hjælpe mennesker i nød, sagde Vivi Wøldike.

Christina Thorholm (R) mindede om, at Radikale Venstre er internationalt orienteret parti, som gerne ville gøre en indsats.

- For os er det vigtigt, at det er en person, der udtrykker sig skrift. Det er noget af det, der er under pres, sagde hun.

Ikke en CIA-agent

Tue Tortzen var også klar til at hjælpe en person fra opstanden i Hviderusland - men ikke uden en smule bekymring over planen.

- Jeg håber ikke, det er en eller anden CIA-agent. Der er mange oprør lige nu i Belarus (Hviderusland, red). Jeg håber, det er en, der kommer i en god sags tjeneste, sagde han.

Hos Venstre var det Klaus Markussen, der talte på vegne af hele gruppen.

- Vi støtter forslaget om friby i venstres gruppe. Når man ser og følger udviklingen i eksempelvis Hviderusland, berører det vores gruppe dybt. For os er det vigtigt at kæmpe for de demokratiske værdier. Det her er en mulighed for, at vi som kommune kan gøre en indsats for, at en stemme som taler regimet ret imod ikke forstummer, sagde Klaus Markussen, hvorpå Peter Langer (SF) fik ordet:

- Jeg er enig med Klaus. Det handler ikke om flygtninge og asyl. Det handler om politiske forfulgte mennesker, der står op for demokratiske rettigheder i et diktatorisk samfund, sagde Peter Langer.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?