21. oktober 2018
Anders Blichfeldt er vært ved showet, som sidste år blandt andet blev optaget i Karrebæksminde. Foto: Finn John Carlsson
Anders Blichfeldt er vært ved showet, som sidste år blandt andet blev optaget i Karrebæksminde. Foto: Finn John Carlsson
Foto: Finn John Carlsson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Koncertsucces kommer til Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koncertsucces kommer til Hillerød
Opdateret 16. maj 2018 kl. 11:29
Hillerød - 15. maj 2018 kl. 09:45
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Anders Blichfeldts tv-koncert Rockshow kommer forbi Hillerød denne sommer.

arrow Læs også: TV 2 Charlies Rockshow gav underskud, men også branding

På sin tur rundt i landet, hvor Rockshow spiller i fem byer, rammer TV2 Charlie konceptet Posen midt i Hillerød fredag den 29. juni, og til efteråret vises showet på TV2 Charlie hen over to lørdage i primetime. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det koster 200.000 kroner til TV2 at få Rockshow til byen, penge som C4 vil rejse gennem sponsorater og salg af billetter til koncerten. Desuden skal C4 sørge for alt det praktiske i forbindelse med koncerten, som bænke, tilladelser, opbygning af scene, backstageforhold til kunstnerne, vand, strøm, toiletter, vagtværn med mere.

- Det er en hel enestående mulighed for at brande Hillerød over det ganske land, og fortælle, at vi er en by med et stort aktivitetsniveau. Der sidder 400.000-500.000 danskere og ser på det. Det er god branding, siger Erik Helmer Petersen, direktør i C4, som fortsætter:

- Og når det bliver lavet i Hillerød, er det også en stor oplevelse for Hillerøds borgere.

Rockshow blev gennemført første gang i 2017, og afløste det tidligere koncept »Fællessang på Charlie«. Succesen gentages i år, hvor Rockshow udover Hillerød også har byer som Randers og Karrebæksminde på tourprogrammet.

Big Fag Snake forsanger Anders Blichfeldt er vært på Rockshow, og han har presset på for at få showet til Hillerød. Derfor glæder det Erik Helmer Petersen, at kultur-og idrætsudvalget netop har besluttet at give 150.000 kroner i underskudsgaranti til Rockshow. Så hvis det ikke lykkes C4 at samle de 200.000 kroner sammen til TV2, kan Hillerød Kommune betale en del af prisen.

- Vi gør hvad vi kan for at Hillerød kan få sådan et arrangement, men vi må have en garanti for, at ikke pludselig står med et hul i jorden på 150.000 kroner, siger Erik Helmer Petersen, som dog ikke regner med at få brug for de 150.000 kroner fra eventpuljen.

- Der er rigtig gode muligheder for sponsorater, eller for at sælge billetter til cirka 50 kroner pr. styk. Så vi tør godt springe på det, selv om vi ikke får den fulde underskudsgaranti, siger han.

Det er endnu ikke offentliggjort hvilke kunstnere, Anders Blichfeldt skal præsentere på scenen på Posen den 29. juni. Sidste år deltog navne som Lis Sørensen, Peter AG, Sanne Salomonsen, Sko/Torp, Back to back og Tøsedrengene. Også Anders Blichfeldt synger, og alle scenens gæster bliver flankeret af et husorkester.

Erik Helmer Petersen er dog sikker på, at det bliver et godt program, selv om han ikke kan fortælle nærmere om, hvem man kommer til at kunne opleve på Posen.

- Jeg forventer, at det er de ypperste kunstnere i Danmark, der vil afse tid til at spille sammen med Anders Blichfeldt på det her Rockshow, som er blevet et sted, hvor de kan være med til at vise, at de kan lave en stor fest, siger Erik Helmer Petersen, som ikke selv har været til Rockshow, men stillede ind på TV2 Charlie i efteråret:

- Jeg har set det med stor misundelse på tv, siger han.

arrow Festivalarrangør: Eventpulje gør grin med musikaktører
14. september 2018 kl. 05:56 Opdateret: kl. 22:31
arrow Blichfeldt om Rockshow: - Det var fantastisk
05. juli 2018 kl. 06:52 Opdateret: kl. 22:55

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk