26. oktober 2020
Mette Thiesen (NB) siger, at der er forskel på Nye Borgerlige og Dansk Folkepartis lovforslag. Foto: Allan Nørregaard
Mette Thiesen (NB) siger, at der er forskel på Nye Borgerlige og Dansk Folkepartis lovforslag. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommuner er blevet forsøgt straffet uden held

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommuner er blevet forsøgt straffet uden held
Hillerød - 23. september 2020 kl. 19:23
Af Anna Törnqvist Jensen

Spørger man Dansk Folkeparti, er det beslutningsforslag, som Nye Borgerlige vil fremsætte i Folketinget, og som Frederiksborg Amts Avis omtalte i går, slet ikke nogen nyhed.

Mette Thiesen, der er folketingsmedlem og byrådsmedlem i Hillerød for Nye Borgerlige, forklarede i Frederiksborg Amts Avis i går, at partiet er utilfredse med, at kommunerne taber for mange sager på social- og handicapområdet i Ankestyrelsen. Derfor vil Nye Borgerlige foreslå i Folketinget, at kommunerne fremover skal yde kompensation til en borger, hvis borgeren får en sag omgjort i Ankestyrelsen.

Kommunerne skal også pålægges dagbøder, hvis sagsbehandlingsfrister ikke overholdes, og det skal have opsættende virkning, hvis kommuner vil ændre i en borgers ydelse, så man som borger ikke fra den ene dag til den anden kan få frataget sin kommunale hjælp. Men forslaget om kompensation har Dansk Folkeparti forsøgt at få flertal for gennem flere år - uden held.

- Vi har fremsat forslaget flere gange, hvor det desværre er blevet stemt ned. Vi har netop forsøgt at styrke retssikkerheden, fordi det her område sejler fuldstændig, siger Karina Adsbøl, handicapordfører for Dansk Folkeparti, og fortsætter:

- Det har været en langvarig kamp - også under den sidste regering. Vi er løbende kommet med en række forslag til at forbedre retssikkerheden på området, og vi har desuden fået gennemført en lille forbedring af serviceloven, siger Karina Adsbøl.

Hun fremhæver, at det er lykkedes Dansk Folkeparti at gennemføre ændringer i fem paragraffer i serviceloven, så borgere nu bliver varslet 14 uger i forvejen, hvis det er blevet besluttet, at en borger skal fratages sin hjælp, og borgernes funktionsevne er uændret. Derudover kan man heller ikke få frataget hjælpen inden for de paragraffer, før sagen har været behandlet i Ankestyrelsen.

- Men vi havde selvfølgelig gerne set, at flere paragraffer var omfattet, siger Karina Adsbøl.

Karina Adsbøl bemærker, at Nye Borgerliges varslede forslag ligner Dansk Folkepartis til forveksling, men glæder sig over, at der er flere partier, der har fokus på området.

- Det er selvfølgelig godt, at andre partier også har fået øjnene op for, at der skal ske noget på det her område. Nye Borgerlige ved godt, at DF har fremsat det her forslag adskillige gange, men det er godt, at der kommer fokus på området også fra andre partier. Jeg mangler dog stadig handling på området, siger hun.

Ifølge Mette Thiesen er Nye Borgerlige og Dansk Folkepartis forslag dog ikke helt det samme.

- Vi håber dels selvfølgelig, at vores forslag igen kan få fokus på debatten på det her område, for vi ser jo klart og tydeligt, at det virkelig sejler, og at retssikkerheden er næsten ikke-eksisterende. Derudover har vi udbygget og forbedret forslaget, så det indeholder flere elementer, og vi håber selvfølgelig, at flere partier derved kan bakke op, siger Mette Thiesen.

Hun er enig med Karina Adsbøl i, at det er godt, at flere partier kæmper for ændringer på området.

- Vi har det med DF og de andre partier sådan, at vi samarbejder om det, vi er enige om, og at vi så er enige med DF om, hvordan man skal løse tingene på lige præcis det her område, det er jeg rigtig glad for. Jo flere, vi er, der kæmper, jo bedre.

Også Dansk Folkeparti vil fortsætte med at råbe op.

- Vi fortsætter med at kæmpe for at styrke retssikkerheden og fjerne kommunernes incitament til at køre de her sager i langdrag. Borgerne kan ikke forstå, at kommunerne kvit og frit kan bryde serviceloven, når de træffer forkerte afgørelser. Det er sådan, borgerne oplever det, og det er ikke godt nok, siger Karina Adsbøl.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?