29. november 2020
Nordisk Perlite støjer for meget om natten, og Hillerød Kommune har nu varslet et påbud om driftsstop aften, nat og weekend. Foto: Allan Nørregaard
Nordisk Perlite støjer for meget om natten, og Hillerød Kommune har nu varslet et påbud om driftsstop aften, nat og weekend. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune vil lukke støjende fabrik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune vil lukke støjende fabrik
Opdateret 06. marts 2018 kl. 11:06
Hillerød - 06. marts 2018 kl. 11:02
Af Janne Mulvad

Hillerød Kommune har varslet et påbud om driftsforbud til Nordisk Perlite, fordi virksomheden ikke overholder støjgrænserne. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Nordisk Perlite anerkender ikke støjmåling

Forbuddet vil gælde aften og nat og fabrikken i Ny Hammersholt skal også stoppe produktionen hele søndagen og lørdag fra klokken 14.

Virksomheden har nu 14 dage til at udtale sig om det varslede påbud, og blandt andet oplyse, hvad det vil koste virksomheden, hvis fabrikken tvinges til at drosle ned for produktionen.

- De skal have lov til i fred og ro i 14 dage at kommme med et svar. Og de vil nok påvirke os til ikke at give påbuddet. Men som sagen ligger nu, har vi til hensigt at komme med et påbud, siger Louise Colding Sørensen (S), formand for Udvalget for Natur, Miljø og Klima.

Baggrunden for påbuddet er en støjmåling, som viser, at der ved Nordisk Perlite er signifikante overskridelser af støjgrænserne for aften- og natperioden, lørdag efter kl. 14 og søndage. Ved den bolig, der ligger nærmest fabrikken, blev målt et støjniveau på 47 dB. Men støjen må ikke nå over 40 dB. Hillerød Kommune har derfor bedt Nordisk Perlite om at lave en plan for, hvordan virksomheden vil overholde støjgrænserne. Men den plan, Nordisk Perlite har lavet, er ikke god nok, og vil også tage for lang tid at udføre, blandt andet fordi der er 17 ugers levering på de specialdesignede lyddæmpere, virksomheden vil montere på taget.

- Det tager simplethen så lang tid at gennenføre den plan, og det mener vi ikke, at vi kan være bekendt overfor borgerne. De skal ikke gå i så lang tid og leve i noget, som vi har konstateret ikke er lovligt, siger Louise Colding Sørensen og fortsætter:

- Derudover er den ikke god nok, fordi den ikke er grundig nok. Nordisk Perlite tager udgangspunkt i tre steder, hvor de mener, der kommer støj fra. Men der er rigtigt mange maskiner som larmer, og som der kommer støj fra, siger Louise Colding Sørensen.

Det har ikke været muligt at træffe ledelsen hos Nordisk Perlite for at få en kommentar til det varslede påbud.

Hos Foreningen Rent miljø i Hillerød Syd vil man gerne komme med en kommentar.

- Et stop for produktion aften, nat og søndage som varslet af Kommunen i kombination med en lagtsigtet dæmpning af støjen imødekommer vores krav, skriver foreningens talsmand, Torben Espenhein, som er en af fabrikkens nærmeste naboer, i en mail til Frederiksborg Amts Avis.

Han forventer nu, at politikerne sikrer, at produktionen som varslet stoppes så hurtigt som muligt og forbliver stoppet indtil miljøloven igen overholdes af Nordisk Perlite.

- Borgerne ser frem til igen at kunne sove, arbejde og leve i vores boliger, skriver han.

arrow Nu skal Hammersholt have nattero
24. oktober 2020 kl. 06:26 Opdateret: kl. 15:55
arrow Udskældt virksomhed kan blive politianmeldt
07. september 2020 kl. 10:11 Opdateret: kl. 21:58
arrow Nordisk Perlite: Vi vil det gode naboskab
07. september 2020 kl. 10:02 Opdateret: kl. 21:57
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?