2. juni 2020
Fitnessstativer og legepladser i kommunen bliver nu spærret af. Foto: Anne-Mette Rasmussen
Fitnessstativer og legepladser i kommunen bliver nu spærret af. Foto: Anne-Mette Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune lukker legepladser og træningsstativer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune lukker legepladser og træningsstativer
Hillerød - 24. marts 2020 kl. 17:54
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først blev kommunens legepladser ved børnehaver og skoler lukket. I weekenden var det naturlegepladsen Eghjorten, der lukkede, og nu er de øvrige kommunale legepladser også blevet lukket for at forhindre spredning af coronavirus i samfundet.

Tirsdag blev træningsstativer, legepladsen på Posen og øvrige kommunale legepladser spærret af, og pludselig blev coronakrisen meget tydelig på turen rundt om slotssøen, hvor hver enkelt træningsstativ blev pakket ind i rød-hvidt afspærringsbånd.

- Vi har valgt at lukke de offentlige legeplader i lighed med sundhedsministerens opfordring til at afspærre fitnessredskaber i det offentlige rum, fordi de er svære at holde rene, og vi frygter smitteoverførsel, siger pressechef Vibe Reetz i Hillerød Kommune.

Hun tilføjer, at det ikke kan udelukkes, at det for nogle legepladser kan ændre sig, fordi sundhedsmyndighederne samtidig taler om, hvordan man kan opholde sig hensigtsmæssigt på legepladser.

Kommunens legepladser ved børnehaver og skoler er allerede blevet lukket for andre børn end dem, der er i nødpasning. Der, hvor der ikke er børn pt, er de alle lukket for offentlig adgang.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?