28. marts 2020
Hillerød Byråd har besluttet, at kommunen kan leje boliger af private, som flygtninge kan bo i. Foto: Tore Rich
Hillerød Byråd har besluttet, at kommunen kan leje boliger af private, som flygtninge kan bo i. Foto: Tore Rich
Foto: Tore G.C. Rich
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune lejer hjem til flygtninge af private

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune lejer hjem til flygtninge af private
Opdateret 04. september 2016 kl. 22:19
Hillerød - 02. september 2016 kl. 04:55
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var ikke uden debat, at byrådet i onsdags godkendte, at flygtninge kan bo i huse, lejligheder og værelser, som kommunen lejer at private borgere.

- Vi kan ikke stemme for, som det er nu. Vi synes, at der skal en høring til blandt naboerne. Og så er der prisen, altså totaltudgiften. Vi kan ikke vide, hvor meget dyrere, det bliver, i forhold til, at man vil bygge pavillioner, indledte Irene Brostrøm fra Dansk Folkeparti.

Jamil Nofal Cheheibar fra Socialdemokraterne, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget, mente dog ikke, at der var grundlag for en decideret nabohøring, men fremlagde i stedet, at et flertal var nået til enighed om en naboorientering.

- Det er ret usædvanligt med naboorienteringen, for private udlejere kan normalt leje sit hus til hvem som helst uden forpligtelse over for sine naboer. Men her synes vi, at vi har taget det hensyn, for at få en dialog og en god start med de nye naboer. Der skal være en naboorientering, inden der indgås lejekontrakt, såfremt der er tale om mere end to flygtningefamilier eller mere end seks enkeltpersoner i en bolig, sagde han.

14 henvendelser
Muligheden for at leje private hjem skulle diskuteres, fordi Hillerød Kommune inden mødet havde modtaget henvendelser fra 14 borgere, som enten var interesseret i at leje deres hus ud til kommunen eller have en flygtning boende. De syv har været af interesse for kommunen, hvorimod de syv andre enten har trukket deres interesse for privat indkvartering tilbage, omkostningerne er for høje, eller der er tale om venligboliger. Flere af de potentielle udlejere forudsætter samme eller næsten samme stand ved udgangen af lejemålets periode, og hvis det ikke er tilfældet, vil udlejerne have en aftale om, at reparationer og istandsættelse bliver udført af professionelle.

Forvaltningen noterer i sagsfremstillingen, at kommunen ved privat udlejning sparer anlægsudgifter, men til gengæld betaler en højere husleje. Ved etablering af kommunale pavilloner har kommunen anlægsudgifter, men har til gengæld en lavere husleje. Det er dog forbundet med større risici at leje private boliger til flygtninge end at etablere kommunale pavilloner, da der er flere ubekendte faktorer ved at leje private boliger såsom udgifter til reetablering ved fraflytning.

Ordningen skal evalueres i første kvartal 2017, og det er forvaltningen,d er får mansat til at sammensætte flygtningene i boligerne. - Med udgangspunkt i det forventede antal flygtninge kan det medføre stor mangel på midlertidige boliger, og der kan derved opstå behov for dyrere indkvarteringsmuligheder såsom hoteller, campingpladser og lejrskoler. Det er derfor vigtigt at finde alternative boligmuligheder, dels for at begrænse udgifterne for Hillerød Kommune og dels for at optimere integrationsprocessen for nyankommne flygtninge, fremlagde Jamil Nofal Cheheibar.

Liberal Alliances Marco Oehlenschläger talte om nødvendigheden af en naboorientering.

- Der er nogen, der mener, at vi måske går en tand for langt i forhold til naboorientering, hvor det kræver, at der er en naboorientering, hvis mere end to flygtningefamilier eller seks flygtninge bliver indkvartreret i en privat bolig. For er det i orden, at vi nu kræver dette for flygtninge men ikke for andre husvilde eller bestemte menneskelige grupper? Vi mener, at det er nøvendig praksis, at vi foretager en naboorientering, for hvis det ikke sker, så vil det betyde, at den integration, vi arbejder så meget på, ikke kommer til at fungere, hvis vi ikke har lokalormådet med os, sagde han.

Irene Brostrøms kommentar om nødvendigheden af en nabohøring i stedet for en orientering fik til gengæld Tue Tortzen fra Fælleslisten »til at krumme tæer«.

- Jeg er sgu flov over at være dansker. At høre gang på gang at Dansk Folkeparti lige skal markere med en negativ indstilling, så snart vi taler om flygtninge. Jeg synes, det er sørgeligt. Der er ingen tvivl om, at den bedste måde at falde til her i landet er at lære nogen at kende og lære at tale dansk. Skulle det virkelig være sådan, at hvis man er uvenner med sin nabo, så kan man forhindre, at naboen huser flygtninge? Man kan leje det ud til folk, der rejser sydstatsflag eller rockere eller for den sags skyld folk med børn, der larmer, men flygtninge skulle der så være særordninger for. Det er fuldstændig meningsløst, sagde Tue Tortzen.

Det fik Irene Brostrøm til at svare igen:

- Det er ikke for at markere sig. Jeg kan ikke se, at de lærer mere sprog af at bo i en lejlighed, end de lærer ved at bo i en pavillon, hvor de også går ud og ind, for der står jo ingen steder, at den familie, de lejer lejligheden eller huset af, skal være sammen med dem eller drikke kaffe med dem eller måske har lyst til det. Og så vil jeg bare gerne fritages for, at det hele tiden er som om, vi er imod de fremmede. Jeg har ikke spor imod de fremmede, der passer deres job og indordner sig. Men derfor kan vi vel godt snakke om, hvordan vi vil have flygtninge, svarede hun skarpt.

De Radikales Christina Thorholm bakkede til gemgæld op om foreslaget, men hun kaldte dog naboorienteringen for »uetisk«.

Det fik Klaus Markussen til at reagere:

- Jeg synes måske, at sagen læner sig i en retning, som jeg ikke havde forventet, eftersom vi var ret enige i Økonomiudvlaget om, hvordan vi skulle lande sagen. I Venstre synes vi, at det er vigtigt, at vi tager opgaven vanvittig alvorligt med at sikre, at de mennesker, der kommer til vores kommune, kommer på en ordenlig og respektfuld måde, der sikrer, at vi kan komme et sted næste gang for at lave en løsning, og at der vil blive taget godt imod kommunen fra de omkringliggende naboer, fordi man ved, at man bliver hørt, og vi har processer, hvor man kan give sin mening til kende, sagde Klaus Markussen.

Til det svarede Christina Thorholm:

- Det uetiske var, at vi satte grænsen ved orienteringen ved én familie, så det var et fint kompromis. Vi havde højere ambitioner og ønsker, men det er vigtigt at læne sig mod hinanden.

Til sidst blev sagen sat til afstemning. Kun Dansk Folkeparti stemte imod.