29. september 2021
Dette portræt af Leonora Christina udført af Gerrit van Honthorst i 1647 indgår i særudstillingen.
Dette portræt af Leonora Christina udført af Gerrit van Honthorst i 1647 indgår i særudstillingen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom tæt på Leonora Christinas op- og nedture

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom tæt på Leonora Christinas op- og nedture

Særudstilling åbner 17. september på Frederiksborg Slot

Hillerød - 15. september 2021 kl. 13:20

I anledning af 400-året for Leonora Christinas fødsel på Frederiksborg Slot åbner Det Nationalhistoriske Museum fredag 17. september en særudstilling, der fortæller om en af danmarkshistoriens store, kvindelige personligheders liv og skæbne.

arrow Læs også: Portrætkonkurrence for børn har højt niveau

Gennem museets samling af malerier, der forestiller Leonora Christina, giver udstillingen et indblik i Leonora Christina liv - fra den tidlige barndom som Christian IV og Kirsten Munks datter, over ægteskabet med rigshofmesteren Corfitz Ulfeldt, deres landsforræderi og hendes fangenskab i Blåtårn. Blandt udstillingens højdepunkter er det originale manuskript til Leonora Christinas selvbiografiske værk 'Jammers Minde', der betragtes som et af dansk litteraturs væsentligste værker.

Rutsjeturen fra rampelyset ved nogle af Europas fornemste hoffer til usle fængselskår gav Leonora Christina grobund for at udføre sin skæbnefortælling, der oprindeligt blev skrevet til hendes børn, og som kom offentligheden til kende ved udgivelsen i 1869.

I udstillingen er udvalgte citater fra 'Jammers Minde' og Leonora Christinas franske selvbiografi indtalt, så besøgende drages ind i den handlekraftige, kunstneriske og litterært begavede kongedatterens tankesæt og opfattelse af egen skæbne.

"I udstillingen lader vi en kvindestemme fra danmarkshistorien komme til orde og giver nutiden mulighed for at møde en af fortidens markante skikkelser med den selviscenesættelse og fordømmelse, der omgiver hendes person og eftermæle," fortæller museumsdirektør Mette Skougaard i en pressemeddelelse.

Tilknytning til slottet

Leonora Christinas tilknytning til Frederiksborg gør udstillingen ekstra speciel for museet.

Leonora Christina blev født i 1621 på Frederiksborg Slot, og efter at være vokset op andetsteds, vendte hun i 1629 tilbage til slottet, hvor hun boede indtil ægteskabet med adelsmanden Corfitz Ulfeldt i 1636. Udstillingen er åben til og med 27. februar. jesl

arrow Portræt af far med datter vandt publikums hjerter
17. august 2021 kl. 16:45 Opdateret: kl. 12:21
arrow Barokhaven ved slottet fylder 25: Den er totalt blær
30. juli 2021 kl. 08:02 Opdateret: kl. 16:41
Stemmer du til kommunalvalget i år?