
Lørdag har man mulighed for at give en julegave til de kvinder og børn, som bor på Kvindekrisecentret i Hillerød. Soroptimisterne vil stå uden for Superbrugsen i Ullerød og udlevere Kvindekrisecentrets ønskeseddel. På ønskelisten står kaffe, the, lækkerier og frugt, legetøj og spil til børnene, shampoo, creme, tandpasta, julepynt og meget andet. Alt sammen noget som kan sprede lys og glæde i den mørke tid. Har man lyst til at glæde børn og mødre, køber man et af ønskerne fra listen inde i Brugsen og lægger sin gave i vores indkøbsvogn. Soroptimisterne står klar til at modtage gaverne fra 11 til 13, og derefter kører de hen og overrækker tingene med mange varme hilsener fra Ullerød Brugs' gavmilde kunder.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her