22. oktober 2019
Connie Hedegaard har kæmpet for miljøet og grøn omstilling i mange år, og kunne også svare på spørgsmålene fra deltagerne i borgermødet. Foto: Niels Idskov
gallery icon

Se billedserie

Connie Hedegaard har kæmpet for miljøet og grøn omstilling i mange år, og kunne også svare på spørgsmålene fra deltagerne i borgermødet. Foto: Niels Idskov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimakamp skudt i gang på rådhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimakamp skudt i gang på rådhuset
Opdateret 19. maj 2019 kl. 10:28
Hillerød - 19. maj 2019 kl. 06:40
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny klimastrategi for Hillerød Kommune og dens borgere skal udvikles gennem debat og høring, således at den allerede i 2020 kan blive søsat.

Derfor har alle travlt. Ja, det gælder i hele verden, hvor grøn omstilling er kommet meget højt på dagsordenen hos politikere, i erhvervslivet, blandt forskere - og almindelige mennesker. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

EU´s tidligere klimakommissær Connie Hedegaard var i den anledning inviteret på rådhuset til at give den indledende peptalk, inden de fremmødte borgere gik i gang med selve borgermødet, der gik ud på at komme med idéer til videre bearbejdning.

Der var frisk frugt og sund mad på bordene bagved, og der var en synlig pioneragtig stemning blandt de omkring 70 deltagere. Herimellem var en håndfuld byrådspolitikere med borgmester Kirsten Jensen (S) i spidsen.

- Det er et ret flot fremmøde, konstaterede en glad Louise Colding Sørensen (S), udvalgsformand for Natur, Miljø og Teknik. Hun betonede det vigtige i at være med til at starte kampen for at begrænse CO2-udslippet, og fremhævede den svenske skolepige Gerda Thunberg for den bølge, som hun har sat i gang eller i hvert fald har forstærket.

Netop ungdommen var godt repræsenteret på borgermødet, idet omkring halvdelen af borgerne var 35 år eller derunder. Herimellem var en del skolelever, bl.a. Dinah fra Kontikiskolen, som var med i en af de grupper, der handlede om, hvad borgerne privat kan gøre, kom med mange forslag.

Men Dinah er også stærkt involveret i arbejdet i den landsdækkende bevægelse for unge, der kæmper for grøn omstilling, og som bærer navnet FridaysForFuture. Og hun var også en af flere unge klimaentusiaster, der har arbejdet sammen med Hillerød Kommune om dette møde.

Det var altsammen noget, som også Connie Hedegaard kunne lide at se og høre om. Hun gav udtryk for, at kampen for klimaet ikke bare er en døgnflue, men noget som har sat selv nogle af verdenssamfundets og de store virksomheders allerstørste hjul i gang. Som borger kan man selv gøre meget, men det afgørende er, at der sker inititiater også fra politikerne.

Hun var glad for, at ingen har fulgt Donald Trump og USA ud af Paris-aftalen, og at det over store dele af verden efterhånden er svært at finde en borgmester, der ikke kender sin egen kommunes klimapolitik.

- Der er tørken i Afrika, oversvømmelserne i Bangladesch og andre forhold rundt omkring i verden, der truer os allesammen, Om ikke så mange år vil der være 10 mia. menesker på kloden, så der skal ske noget, og det er også i gang, sagde Connie Hedegaard, der i dag er bestyrelseformand i den grønne tænketank Concito.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede