14. december 2018
Mads Langer er for stor til Truckhallen, lyder det fra Klaverfabrikken - en sommerkoncert på Posen passer meget bedre til ham. Foto: Kenn Thomsen
Mads Langer er for stor til Truckhallen, lyder det fra Klaverfabrikken - en sommerkoncert på Posen passer meget bedre til ham. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klaverfabrik henter store navne til Posen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klaverfabrik henter store navne til Posen
Hillerød - 07. december 2018 kl. 06:37
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sommerens koncert på Posen i Hillerød, hvor Lisa Ekdahl spillede en udsolgt koncert en sommeraften i juni, blev en succes, og til næste sommer gentager Klaverfabrikken succesen med en hel minifestival med koncerter på Posen torsdag den 22. og fredag den 23. august.

Torsdag den 22. august præsenterer Klaverfabrikken Mads Langer på scenen på Posen - navnet på fredagens koncert er ikke offentliggjort endnu. Allerede i dag fredag klokken 10 starter billetsalget til Mads Langer på Posen.

- Mads Langer er i den absolutte elite af dansk musik. Han har en international karriere og turnerer i Europa. Han laver nærmest ikke andet end store udsolgte koncerter i Danmark. Han er for stor til at være i Truckhallen, så det er fantastisk, at vi kan gøre det på Posen, siger Jens Jepsen, som mener at mange vil have lyst til at købe billet til koncerten. Der bliver sat 2500 billetter til salg.

- Han har enorm bred målgrupper. Der er rigtig mange generationer, der har et forhold til Mads Langer, siger han, siger Jens Jepsen, daglig leder af Klaverfabrikken.

Mads Langers første single udkom i 2005 og blev udpeget som P3s uundgåelige. Siden er det blevet til mangestore hits igennem 13 år og han er netop begyndt at skrive sange på dansk. I år er Mads Langer bag julekalendersangen til DR1 og Mads Langer har skrevet musik til Sanne Salomonsen, turneret i hele Europa, skrevet og optrådt med Tim Christensen, deltaget i Toppen af Poppen på TV2 og er en fast tilbagevendede gæst i Danmarks populæreste radioprogram Mads & Monopolet.

Det var dagen før sankthans, 22. juni 2018, at svenske Lisa Ekdahl spillede på Posen, med Carl Emil som andet navn.

- Koncerten gik fremragende. Det var første gang vi prøvede Posen af som det af som koncertsted og vi var spændt på, om vi kunne flytte væres koncertkultur derned. Vi vil gerne have musikken i centrum og sikre, at publikum får en god koncertoplevelse. Og Posen er fantastisk. En grøn plet så centralt i byen passer helt perfekt til at gøre sådan noget, siger Jens Jepsen.

Klaverfabrikken stod dog tilbage efter koncerten med en klar erkendelse

- Det er et stort arbejde at lave de store koncerter, og vi besluttede os for kun at gøre det igen, hvis vi kunne gøre det sammen med nogen, siger Jens Jepsen.

Heldigvis har Klub Frivillig fra Skævinge meldt sig på banen, og har nu indledt et samarbejde med Klaverfabrikken, så de sammen arrangerer koncerterne på Posen i 2019. Godt for Klaverfabrikken, som får hjælp til koncerterne, og godt for Klub Frivillig, som efter Kræmmermarkedets lukning har ledt efter samarbejdspartnere og arrangementer, der kan sikre økonomi til foreningens mange aktiviteter.

- Det er vel det, vi kan kalde det perfekte match på det perfekte tidspunkt. Med dette samarbejde kan vi igen få lov at lave det vi er bedst til - fester og god stemning. Klub Frivillig og Klaverfabrikken minder meget om hinanden på mange fronter og derfor kan samarbejdet kun blive en stor succes, siger Lasse Petersen fra Klub Frivillig i en pressemeddelelse.

Koncerten fredag den 23. august offentliggøres på mandag den 10. december og billetsalget starter klokken 10.00.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk