5. juni 2020
Eltaxaen har været et år undervejs, men sidste uge kunne slagskonsulent John Møller Jensen (th) fra Knud Nielsen A/S  levere bilen til  taxavognmand Henning Winkel Sørensen (tv) Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Eltaxaen har været et år undervejs, men sidste uge kunne slagskonsulent John Møller Jensen (th) fra Knud Nielsen A/S levere bilen til taxavognmand Henning Winkel Sørensen (tv) Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klar til fremtidens taxakørsel på el

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klar til fremtidens taxakørsel på el
Hillerød - 30. marts 2020 kl. 10:54
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den kommer nok ikke ud at køre rigtig meget lige nu, for der er langt mellem taxakunderne for tiden. Men når coronakrisen er fortid, tager vognmand Henning Winkel Sørensen i Skævinge hul på fremtiden med en ny taxa i vognparken - nemlig en Kia e-niro, en elektrisk SUV, som han i sidste uge fik leveret hos Knud Nielsen A/S i Hillerød.

arrow Læs også: Unge skabte uro i S-tog

Han er den første lokale taxavognmand, der får en eltaxa.

- Det er først og fremmest for miljøet. Det er jo fremtiden at køre med el, og da min gamle dieseltaxa havde gået de 440.000 kilometer og stod til udskiftning, så tænkte jeg i elbaner, fortæller Henning Winkel Sørensen, som har fire taxaer - tre på diesel og nu også en på el.

Udover hensynet til miljøet er der flere fordele ved at få elbiler ind i taxavognparken. For eksempel kommer eltaxaerne forrest i taxakøerne, og flere steder er der planer om at etablere rene eltaxaholdepladser.

450 km på en opladning

Rækkevidden på batteriet er ikke nogen hindring. Kiaen, som Henning Winkel Sørensen har købt, kan køre 450 kilometer på en opladning.

- Det burde være nok til en vagt, og så kan man lade op til næste vagt, siger han.

Som alt andet har corona lagt en dæmper på aktiviteten i taxabranchen.

- Præcis nu er der ingen taxakørsel, fordi alt er lukket ned. Så der er meget begrænset kørsel. Men jeg bestilte bilen for et år siden, så jeg købte den jo inden coronakrisen, siger Henning Winkel Sørensen.

Netop leveringen er en udfordring for bilforhandlerne, fortæller John Møller Jensen, som er salgskonsulent hos Knud Nielsen A/S, der forhandler Kia.

- Vi kan ikke skaffe nok. Der er vores udfordring med elbilerne. Vi sælger masser af de her biler, men har helt op til et års levering, siger han, som fortæller at e-niroen er populær som taxa, fordi der er god plads på bagsædet. Men også almindelige bilkunder køber modellen.

- Der er masser, der gerne vil være miljørigtige, siger John Møller Jensen.

Corona flader salget ud

I disse dage står kunderne dog ikke i kø for at købe biler hos Knud Nielsen A/S:

- Vi sælger biler hver dag, men det flader ud. Der er nedgang. Vi leverer stadig biler, men det er biler, der blev solgt, før det startede.

Kias fabrik i Slovakiet er oven i købet lukket lige nu og foreløbig 14 dage på grund af coronapandemien.

- Umiddelbart får det ikke betydning for levering af de biler, der er bestilt. Og hvis nogle mangler en bil, kan vi sagtens finde noget til dem, lover bilsælgeren, som er begyndt at fremvise biler via facetime på mobilen og har travlt med at spritte rat, håndtag og nøgler af mellem hver prøvekørsel.

arrow Skolerapport må ikke ende i skuffen
30. marts 2020 kl. 07:27 Opdateret: kl. 15:47
arrow Nu skal der kigges i den kommunale pengekasse
30. marts 2020 kl. 04:36 Opdateret: kl. 15:45
arrow Sportschefens stille stund
29. marts 2020 kl. 20:49 Opdateret: kl. 20:30
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?