4. juni 2020
Krydset ved stationen og Vibekevej er udvalgt til test af »dynamisk grøntid«. Her skal kameraer holde øje med fodgængerne. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Krydset ved stationen og Vibekevej er udvalgt til test af »dynamisk grøntid«. Her skal kameraer holde øje med fodgængerne. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kameraer skal give fodgængere grønt lys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kameraer skal give fodgængere grønt lys
Hillerød - 22. maj 2020 kl. 06:29
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rød mand stå. Grøn mand gå. Et nyt projekt kan få den magtfulde mand i lyssignalerne til at skifte farve hurtigere eller langsommere - alt efter mængden af fodgængere.

Krydset ved Hillerød Station og Vibekevej er udvalgt til test af dynamisk grøntid, hvor det fremover vil være antallet af fodgængere i stedet for et forudbestemt tidsinterval, der afgør, hvor længe der skal være grønt lys. Det sker ved at opsætte kameraer, der detekterer fodgængere.

Målet er, at færre fodgængere oplever at få rødt lys, når de når frem til krydset, der må betragtes som et af byens mest trafikerede, når det gælder gående.

Formand for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget, Dan Riise (V) ser endnu en fordel i projektet, som han mener, kan udvides til andre kryds.

- Dynamisk grøntid betyder, at den måler, hvor mange fodgængere, der er, og så snart der ikke er fodgængere, bliver der rødt. Vi kunne godt tænke os det andre steder, for vi har nogle kryds, hvor der bliver ved med at drysse en enkelt fodgænger over i ny og næ. Med rød mand kan flere biler komme ud af krydset. Jeg kunne forestille mig, at det også ville være en supergod idé for eksempel i krydset Milnersvej og Sdr. Jernbanevej, hvor der er store problemer med at få trafikken afviklet om morgenen, siger han.

Optimeringen af lyskrydset er langt fra den eneste trafikforbedring i kommunens støbeske. En række projekter skal sikre et bedre flow i trafikken.

I førnævnte kryds ved Marie Mørk Skolen har forvaltningen bestilt et avanceret trafikstyringssystem, der på lignende vis overvåger trafikken i realtid og justerer signalanlægget til den aktueller trafik.

Implementeringen er dog forsinket, fordi det kræver før-målinger af trafikken, og under coronanedlukningen er bilismen ikke, som den plejer.

Hvad angår busserne, så skal de prioriteres i kommunens lyssignaler ved hjælp af et GPS-system.

Cyklister får flere parkeringspladser ved populære busstoppesteder, ligesom forvaltningen har igangsat et arbejde om 'cykellandeveje', hvor cyklister ved hjælp af skilte og afmærkning såsom 2 minus 1-veje får mere plads på landevejene.

For bilister er der udarbejdet et skitseforslag til et system, der kan registrere og vise vej til ledige parkeringspladser. Projektet, der vil koste 3,7 millioner, er forvaltningen i dialog med Hillerød Byforum om.

En første screening af rundkørslen ved Herredsvejen og Egespurs Allé viser desuden, at en anlægsinvestering på 2-3 millioner kroner, der indeholder for eksempel dobbelte til- og frafarter i rundkørslen samt forbedret afmærkning vil have et godt potentiale for forbedring af fremkommeligheden.

Endelig forventes en shunt fra Hillerødmotorvejens forlængelse til Peder Oxes Alle at åbne for trafik omkring årsskiftet.

Dan Riise glæder sig over, de mange trafikforbedringer, der er udsigt til.

- Vi er glade for, at vi endelig efter nogle år, hvor der ikke har været så mange penge til det, kan lette trafikpresset i Hillerød. Helt undgå trafikpropper kan vi nok ikke, men vi er fokuseret på at gøre det så lempeligt som muligt, siger Dan Riise og fortsætter:

- Det er jo et storstilet projekt om alt fra sikker trafik til at få mere flow. At få lyskryds til at tale sammen på baggrund af rejsetiden mellem forskellige steder i byen, og oveni det vil vi gerne have busserne til at få førsteret. Vi prøver at rulle med på den teknologiske bølge, og så må vi se, om det ikke giver noget - det tror vi, det gør. For det virker håbløst, at man kun har en måde at styre trafikken på uanset, om der er ekstraordinære begivenheder og dermed trafik i byen, siger udvalgsformanden.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?