16. oktober 2019
Oriental Mood med den egyptiske sangerinde Fatma Zidan i front var første koncert i Klaverfabrikkens række af efterårets koncerter med verdensmusik.
gallery icon

Se billedserie

Oriental Mood med den egyptiske sangerinde Fatma Zidan i front var første koncert i Klaverfabrikkens række af efterårets koncerter med verdensmusik.
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kærlig musik fra Mellemøsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kærlig musik fra Mellemøsten
Hillerød - 11. september 2010 kl. 08:00
Af Maja Vindelev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Hillerød: Det er ikke sådan lige at dissekere musikken, som orkestret Oriental Mood leverede torsdag aften i Truckhallen. Men at det var mellemøstlig musik var umiskendelig, og at det var godt med en håndfuld dygtige musikere på scenen var også et faktum, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Måske lyder det fremmedartet, fordi der i arabisk musik går 24 toner på en oktav mod den vestlige musiks 12, og så spilles der også på andre instrumenter, blandt andet den harpelignende qanun, som Oriental Moods leder Lars Bo Kujahn beherskede på smukkeste vis, og strengeinstrumentet oud, som Bilal Irshed havde fuld kontrol over.

Men alle fem musikere i Oriental Mood er topprofessionelle, så nævnes skal også trommeslager Paulo Villegas, bassisten Simon Dyhr og klarinettisten Tine Vitkov. Oriental Mood har været på banen siden 1991, orkestret er etableret af Lars Bo Kujahn, og han har gennem årene haft diverse danske og mellemøstlige musikere i orkestret, som også har udgivet syv cd'er. Senest har han udvidet med den egyptiske sangerinde Fatma Zidan.

Koncerten blev indledt med en række instrumentalnumre, og herefter kom en smilende og veloplagt Fatma Zidan på scenen og overraskede med et klokkerent, dansk go'aften. Hun er gift med Lars Bo Kujahn, og han fortalte da også senere, at Fatma har taget dansk på HF-niveau, efter at hun har boet kun to-et-halvt år i Danmark. Derfor kunne den egyptiske sangerinde, der har en klassisk musikuddannelse fra sin hjemby Cairo og lang erfaring med at synge med kendte, arabiske popstjerner, også fortælle om numrene på dansk.
Kærlighedssange
- Den næste sang handler om, at livet er som en dejlig sang, og at vi skal have det godt sammen. Den handler om kærlighed, og det gør 90 procent af de arabiske sange. Vi ved ikke helt, hvorfor sagde Fatma Zidan.

- Måske, fordi der er så varmt dernede, forslog Lars Bo Kujahn.

Fatma Zidan har en dyb stemme, der til fulde behersker den karakteristiske, arabiske frasering, hvor man populært sagt "ruller på tonerne".

- Måske synes I, det lyder, som om jeg synger falsk, men det er, fordi vi har kvarttoner. Så jeg synger ikke falsk, for sådan skal det lyde, sagde Fatma Zidan, der har sin tredje solo-cd på vej.

Koncerten faldt i et langt sæt, og det lykkedes da også publikum at klappe et ekstranummer ud af de dygtige musikere med Fatma Zidan i front.

- Jeg sætter pris på et kvalitetspublikum, roste Lars Bo Kujahn før ekstranummeret.

Efterårets række af koncerter med verdensmusik fortsætter den 23. september med en genbesøg af den færøske sanger og perfomer Dánjal, der sidst var i Truckhallen i marts 2009.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede