14. december 2018
Jul på Museet. En fin ramme om startskuddet for Den Levende Julekalender. Fotos: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Jul på Museet. En fin ramme om startskuddet for Den Levende Julekalender. Fotos: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julen startede i det gamle Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julen startede i det gamle Hillerød
Hillerød - 02. december 2018 kl. 11:51
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Oppe på første sal i Hillerød Bymuseum finder man en kulturel perle. Her er indrettet en lille by med små butikker og boliger fra gamle dage. Der er skolestuen, garderhusarens værelse, malerværkstedet, den gl. købmandsbutik og Have Grethes Asyl. Det var her i disse maleriske omgivelser, at årets Levende Julekalender blev skudt igang. Børnene skulle finde nissen, Hugo Nøglenisse. Det tog dem ikke mange minutter. Han var gemt nede i katederet i skolestuen.

Så tog skuespillerne fra Mastodonterne over og gav børnene et par opgaver - nu de var i skolestuen. Og så blev der læst første kapitel om Hugo Nøglenisse.

Den Levende Julekalender gæstede for første gang Hillerød Bymuseum. Det var sådan nærmest lidt som den gamle DR Julekalender »Jul i Gammelby«.

- Det er lidt spændende, for vi har ikke prøvet det før. Jeg var godt nok spændt på hvor mange børn, der ville dukke op, siger Ingeborg Philipsen, formidlingsinspektør ved Nordsjællands Museums afdeling Hillerød Bymuseum.

Hun tog imod børnene med nissehus og et stort smil, for det var også en mulighed for at udbrede kendskabet til Hillerød Bymuseum og ikke mindst Tidens Gade, som de sidste 18 måneder lige så stille har taget form.

- Mange af børnene siger, at de aldrig har været her før. Det er helt klart en mulighed for at gøre opmærksom på vores udstilling, fortæller Ingeborg Philipsen.

Den Levende Julekalender har fundet sted i Hillerød hvert år siden 2011. I år har Mastodonterne indspillet 24 afsnit, som kan se på Hillerød.nu. Det er tiltænkt de børn, som ikke når frem til Julemøllen på Torvet hver dag. I år er der bygget et høloft ved Julemøllen. Her læses eventyr og laves spas af de 11 nisser i nissekorpset. I år er der en ny karakter. Det er Chili-Lone, der laver nissegrød i Julerød. Og har det med at putte lidt for meget chili i grøden. Til stor irritation for de andre nisser.

C4, Julemøllelauget, ejeren af brandbilen, som nisserne kører i, Mastodonterne og folkene bag den tilhørende papirjulekalender står bag Den Levende Julekalender.

- Der er en masse i Hillerød, der støtter op om projektet. Det gør, at det er fantastisk måde at bringe handelsstandsforeningen og det kulturelle sammen. Alt sammen går hånd i hånd, siger Steen Lünell, formand for Mastodonterne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk