15. maj 2021
Stig Deichmann  og Søren Wiberg har siden 2015 arrangeret  Jazz i Rosenhaven. Nu modtager de Hillerød kommunes Kulturpris.
gallery icon

Se billedserie

Stig Deichmann og Søren Wiberg har siden 2015 arrangeret Jazz i Rosenhaven. Nu modtager de Hillerød kommunes Kulturpris.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jazz i Rosenhaven får årets kulturpris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jazz i Rosenhaven får årets kulturpris
Hillerød - 10. februar 2021 kl. 19:49
Af Camilla Bjørkman Aagaard

De samler hundredevis af mennesker lørdag efter lørdag henover sommeren og har gjort det i flere år. Onsdag aften modtog Søren Wiberg og Stig Deichmann Hillerød kommunes Kulturpris for deres arbejde med Jazz i Rosenhaven.

arrow Læs også: Efter nedlukning: Nødebo Kro har nye koncertdatoer på plads

- Vi er hammerstolte. Det havde vi ikke set komme, og vi synes jo, at vi er kommet i meget flot selskab, fortæller Søren Wiberg, da Frederiksborg Amts Avis møder ham og Stig Deichmann nogle timer inden den digitale prisoverrækkelse.

- Det er rart at blive anerkendt. Der bliver lagt en uhyre masse arbejde i det, så det er dejligt, supplerer Stig Deichmann.

Fakta
  • Kulturprisen blev stiftet af Kultur- og Fritidsudvalget i 1998, og er gennem over 20 år blevet uddelt til personer eller grupper, der igennem en årrække har gjort en særlig indsats for kulturlivet i Hillerød.
  • Grundet COVID-19 var det ikke muligt at uddele prisen i 2020.
  • Tidligere prismodtagere:
  • 1998: Knud Cornelius - kulturredaktør på Frederiksborg Amts Avis m.v.
  • 1999: Anne-Grete Larsen, formand for Hillerød Kunstforening
  • 2000: Aage Rønde, formand for Slotsfestivalen og Støberihallen
  • 2001: Palle Vejre, formand for Frederiksborg Kulturcenter
  • 2002: Nødebo Kro
  • 2003: Café Slotsbio
  • 2004: Kulsvierscenen
  • 2005: Lise Bendix, tovholder Slotsfestivalen, EKKO 2000, Kulturnat Hillerød og før 2005 formand for Kulturelt Forum
  • 2006: Eva Myhre, formand for bestyrelsen i Klaverfabrikken
  • 2007: Vibeke Dilling Tortzen, borger med stort kulturelt engagement
  • 2008: Børge Jensen, formand for Hillerød Kunstforening
  • 2009: Det frivillige Korps i Støberihallen
  • 2010: Povl Fogh Petersen, Klaverfabrikken, Kulsvierscenen, Brug Skolen-projekt m.v.
  • 2011: Kesser for sin frivillige indsats for kulturen i Hillerød
  • 2012: Alex Jacobsen, jazzfatter i Hillerød
  • 2013: Føllegård Alive
  • 2014: Mutter Grip
  • 2015: Asger Berg, skribent m.v. i kulturens tjeneste
  • 2016: Birgit Rømer, leder af Klaverfabrikken
  • 2017: Stig Hansen, formand for Øst-festivalen
  • 2018: Steen Lünell, direktør Mastodonterne
  • 2019: Leo Knudsen, ildsjæl og tidligere kulturchef og Carsten Larsen, direktør Royal Stage
Ide blev til stor succes

Da Stig Deichmann i 2014 fik ideen til Jazz i Rosenhaven, hev han fat i Søren Wiberg, der havde været formand for Hillerød Cityforening.

- Han havde brug for at høre mere om, hvordan byen fungerede organisatorisk, og derfor tog han fat i mig. Og siden har vi stort set været mere sammen med hinanden end med vores koner, siger Søren Wiberg med et grin.

Jazz i Rosenhaven blev skabt, da Hillerød Kommune og C4 i 2014 havde indbudt en række personer til at komme med ideer til, hvordan man kunne støtte Hillerød bymidte. En af de personer var Stig Deichmann, og han foreslog ideen til det, der i dag er Jazz i Rosenhaven.

- Det er glad i låget-musik. Man kan mærke det - der er god stemning, og folk bliver glade, forklarer han, mens Søren Wiberg tilføjer:

- Skal man have skabt noget, som er hyggeligt, så skal det være med traditionel jazz. Det trækker mennesker til, siger han.

I efteråret 2014 hyrede styregruppen 10 orkestre til at spille den efterfølgende sommer, og så gik arbejdet i gang med at finde sponsorer, for selve koncerterne i Restaurant Rib Houses have skulle være gratis.

- Det var ikke noget, der kom fra den ene dag til den anden. Der skal meget snak til, og der var også nogen, der sagde nej, fortæller Stig Deichmann.

I dag er de fleste af de sponsorer, som kom med i starten, stadig med. De første år fik Jazz i Rosenhaven støtte fra Hillerød Kommune, men efter et par år, holdt de op med at søge.

- Vi har besluttet, at vi ikke vil have noget støtte. Vi synes på en måde, at når man laver den slags ting, så skal det kunne bære sig selv. Vi er ude på at lave et overskud, som vi kan bruge til næste års koncerter. Samtidig ville vi gerne derhen, hvor vi økonomisk ville kunne klare et år, hvis alt kiksede. Hvis nu alle sponsorer hoppede fra, så kunne vi klare den. Det har været et mål, for det giver en ro, siger Søren Wiberg.

De to mænd understreger begge, at der ikke ville været noget Jazz i Rosenhaven, hvis det ikke var for sponsorerne. I dag får de to desuden hjælp af Peter Jacob Larsen fra Black Star Booking og Gert Christiansen, der blandt andet hjælper med billedmateriale og hjemmesiden.

- I er sande ildsjæle

Ved den digitale prisoverrækkelse lagde Rikke Macholm (SF), formand for Kultur-, og Fritidsudvalget vægt på, at Jazz i Rosenhaven har været med til at løfte Hillerød som kulturby.

- I har skabt noget særligt i Hillerød ved at skabe en tilbagevendende perlerække af begivenheder, der hver sommer giver byen, borgere og gæster unikke kulturoplevelser, og det er lige præcis den slags oplevelser, der er med til at gøre Hillerød til et særligt sted, sagde Rikke Macholm (SF).

- Koncerterne er blevet et tilløbsstykke, og det skyldes både den høje kvalitet i musik og indhold, men det skyldes også jeres store indsats med at få skabt opmærksomhed omkring Jazz i Rosenhaven. I formår jo faktisk at trække rigtig mange mennesker fra de omkringliggende kommuner til Hillerød for at høre skønne jazztoner og nyde vores by. Og så har I har formået at samle stor opbakning fra handlen, kulturlivet og borgerne i Hillerød. Det er rigtig godt gået og værdiskabende på så mange niveauer. I er, sammen med resten af jeres forening, nogle sande ildsjæle, sagde Rikke Macholm.

arrow Nye hold starter: Mænd over 60 dyrker motion sammen
25. oktober 2020 kl. 09:00 Opdateret: kl. 14:53
arrow Ny sæson med motion for ældre
29. september 2020 kl. 16:24 Opdateret: kl. 15:58
arrow Præsenterer stort musikprogram
25. juni 2020 kl. 16:51 Opdateret: kl. 16:51
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?