24. november 2017
Bodil Hertzum og Poul Lindhard fra Farum nøjedes ikke med at kigge. De ville også have noget med hjem fra Samlermessen. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Bodil Hertzum og Poul Lindhard fra Farum nøjedes ikke med at kigge. De ville også have noget med hjem fra Samlermessen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jagten på guldet i den store hal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jagten på guldet i den store hal
Hillerød - 23. oktober 2017 kl. 06:01
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Op af posen dukker et Bjørn Wiinblad-puslespil og nogle gamle tændstikker, begge fra Irma, og der er et Se & Hør fra 1963 fra lige efter drabet på John F. Kennedy. Men så kommer der heller mere med hjem, lyder det fra ægteparret fra Farum.

Mest klar i spyttet er Bodil Hertzum:

- Jeg er mest taget med for at holde øje med, at Poul ikke får for meget samlet sammen, griner hun. Poul Lindhard nikker. Han er taget til Samlermesse i FrederiksborgCentret for at kigge, men også for lige at høre om nogen skulle være interesseret i hans gamle frimærker.

Og netop frimærker er en slags indgangsord til Samlermessen, idet det er Hillerød Philatelistklub, der på opfordring fra FrederiksborgCentret startede messen for to år siden. Dengang forløb arrangementet over to dage, men i år handlede det kun om lørdagen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi har omkring 100 stande, og det er 30 procent flere end sidste år, så interessen er kun øget. Når messen kun foregår lørdag skyldes det netop samlerne: de går efter »guldet«, og det er som regel væk efter den første dag, fortæller Kennet Helmer-Jensen fra frimærkeklubben. Han tilføjer i øvrigt, at det muligvis ser ud som om der er langt flest mænd på messen, men at det ikke er tilfældet. Omkring 40 procent af både udstillere og tilskuere er kvinder.

Kennet Helmer-Jensen er primus motor på messen, der netop handler om jagten på de sjældne ting. Her handler 25 procent af standene om frimærker og mønter, andre 25 procent om militaria, det vil sige miltære ting og sager, 20 procent er om porcelæn og glas, og så er der 30 procent tilbage med alt det andet.

Det handler om alt det andet: tegneserier, selskabstasker, nøgleringe, fodboldbilleder og gamle tipskuponer, tændstikæsker osv - og nede i hjørnet er der en lille scene, hvor der holdes foredrag. Hillerød-forfatteren Lennart Weber og hans seneste bog om stereobilleder var et af programpunkterne. Et andet handlede om udenlandske breve, og der var et foredrag om danske soldater, der deltog i Anden Verdenskrig.

Helt nyt - og noget af et tilløbsstykke på messen - er alle de såkaldte negerting, som Stig Hartkopf har samlet gennem de seneste seks-syv år. Hartkopf er dokumentarfilminstruktør, adressen er København Ø, og han har rejst verden rundt, men alle hans effekter er samlet i Danmark. Der er askebægre, dukker, blade, plakater, postkort, en stor kaffedåse og meget mere. Noget er til at kigge på - andet er til at købe. Og det hele er meget eksotisk.

- Det er politisk ukorrekt, men jeg har altid været fascineret af de her ting. Det er der også andre, der er eller har været. Vi må ikke længere sige ordet neger, men for mig er der ikke det mindste racistisk over det. Der er så mange ikke mindst her i landet, der er lette til at blive stødt over ingenting, men det er fordi de sidder krumbøjet over mobil eller computer og ikke kommer ud i verden.

- Du kan se, der ligger det hæfte, der hedder Tintin i Congo, og tegningerne og sprogbrugen deri er ikke stuerene, siges der, men det forstår jeg ikke noget af, siger Hartkopf.

Han fortæller, at han har brugt mange penge på at samle tingene sammen, men at det er det hele værd.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk