16. oktober 2019
Facaderne udføres i teglsten og taget udformes som saddeltag. Visualisering fra startredegørelsen: Aarstiderne Arkitekter
Facaderne udføres i teglsten og taget udformes som saddeltag. Visualisering fra startredegørelsen: Aarstiderne Arkitekter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Investor vil bygge lejeboliger på Milnersvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Investor vil bygge lejeboliger på Milnersvej
Hillerød - 21. november 2018 kl. 06:21
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ejendomsselskabet Sophienberggruppen A/S vil bygge 60 rækkehuse på Milnersvej 45, hvor der i dag ligger en stor erhvervsejendom. Ejendommen har tidligere rummet en vvs-butik, og senest husede den butikken Designer Line, som aldrig rigtig nåede at åbne, før den gik konkurs i 2014. Lemvigh-Müller A/S har stadig kontorer og butik i ejendommen, bagved det tomme butikslokale ud mod Milnersvej.

arrow Læs også: Små boliger på vej på Milnersvej

- Det er en central beliggende grund, tæt på bymidten. Vi arbejder i Storkøbenhavn og omegnskommunerne, og vi har kig i alle kommunerne, og der er Hillerød en af dem, hvor der er vækst, og hvor vi kan være med, siger direktør og partner i Sophienberggruppen, Lars Bigom.

Når rækkehusene står færdige, 12 til 18 måneder efter lokalplan og byggetilladelse er i hus, sælges de videre.

- Vi ejer ikke selv - det bliver solgt, formentlig til udlejning, siger Lars Bigom.

Naboerne til ejendommen er Rema 1000, Shell og PWC, som har kontor på adressen Milnersvej 43, samme ejendom, som Mastodonterne er ved at flytte ind i.

Aarstiderne Arkitekter har tegnet et boligprojekt med rækkehuse i 2-3 etager, med en bebyggelsesprocent på 50 procent, fremgår det af en startredegørelse for projektet.

Området er ikke udlagt til boliger, så hvis projektet skal realiseres, skal politikerne vedtage et tillæg til kommuneplan 2017. Hvis politikerne vælger at gå den vej, vil rækkehusprojektet være definerende for Milnersvej og de omkringliggende grunde i fremtiden, hvor området vil ændre sig til et blandet bolig og erhvervsområde med uddannelser, kultur og kontorvirksomheder, vurderer forvaltningen.

Og det vil være en god vej for Milnersvej, mener Dan Riise (V), formand for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget, som sammen med resten af udvalget har indstillet, at projektet sendes i forhøring,

- Jeg kunne sagtens se andre områder der, som også kunne bruges til noget tæt-lav byggeri. Det kunne jeg god se for mig, hvis der ikke er brug for området til butikker mere, siger han.

Selve projektet kalder Dan Riise spændende.

- Jeg tror, det har en gang på jord, og vi vil gerne spørge borgerne i området, hvad de synes om det. Vi skal finde ud af, hvor højt og hvor bredt, det skal være. Men det vil helt sikkert hjælpe området lidt. Det er jo ikke så smukt at se på i dag, siger han og fortsætter:

- Men vi skal have styr på det trafikmæssige. Der skal laves svingbaner på Milners­vej, hvis vi skal have det til at fungere, siger han.

arrow Investor vil opføre boliger og butikker
02. april 2019 kl. 05:51 Opdateret: kl. 15:55
arrow Parkeringspladser ved stationen nedlægges
28. marts 2019 kl. 10:35 Opdateret: kl. 10:35
arrow Nyt forslag til boliger i Slangerupgade
14. marts 2019 kl. 06:20 Opdateret: kl. 15:43

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede