15. oktober 2019
Økonomiudvalget er enige om, at der lige nu ikke skal arbejdes videre med at lave parkeringsplads på dette grønne areal langs Herredsvejen. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Økonomiudvalget er enige om, at der lige nu ikke skal arbejdes videre med at lave parkeringsplads på dette grønne areal langs Herredsvejen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen parkering på grøn fårefold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen parkering på grøn fårefold
Hillerød - 23. maj 2019 kl. 12:42
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens der var uenighed i Arkitektur- Byplan og Trafikudvalget om muligheden for at lave parkeringsplads på græsmarken langs Herredsvejen ved Roskildevej, var der enighed i Økonomiudvalget om at skrinlægge de planer og i stedet se nærmere på mulighederne for parkering andre steder.

I Arkitektur- Byplan og Trafikudvalget stemte de tre venstremedlemmer, inklusiv udvalgsformand Dan Riise for at gå videre med forvaltningens forslag om at lave en ny parkeringsplads ved Munkeengen, mens de to medlemmer fra Socialdemokratiet og SF i stedet ville have parkeringsmulighederne andre steder undersøgt.

Kommunens forvaltning havde bedt om 200.000 kroner til konsulentbistand til at arbejde videre med forslaget om at lave parkeringsplads ved Munkeengen, men det forslag bliver ikke sendt videre til Byrådet.

- Vi indstiller ikke sagen om Munkeengen videre til byrådet. I stedet arbejder vi sammen videre om en strategi for at finde flere parkeringsmuligheder i byen. Vi beder Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget om at invitere interesserede byrådsmedlemmer og Hillerød Byforum med for at se på at finde flere parkeringsmuligheder i Hillerød, fortæller borgmester Kirsten Jensen (S).

Venstres leder i byrådet, Klaus Markussen, er enig.

- Som vi ser det, så tager vi enten sagen i byrådet nu, og så får vi en beslutning, som sandsynligvis vil være med et snævert flertal til den ene side, og man vil være meget låst fast på en løsning omkring Munkeengen. Og det tror jeg ikke gavner byen lige nu. Eller også ser vi nærmere på andre løsninger. Derfor foreslog jeg på Økonomiudvalgets møde, at sagen sendes tilbage med henblik på at invitere bredere ud til at arbejde med parkering. Virkeligheden er, at uanset hvordan vi vender og drejer det, så er vi udfordret på kapacitet på parkering, og det bliver ikke bedre, hvis vi ikke gør noget. Vi kommer til at bygge flere boliger, og derfor vil udfordringen vokse. Men vi er ikke blindt forkuseret på det forslag, som Arkitektur-, Byplan og Trafikudvalget har behandlet. Parkering er en udfordring, og den skal løses. Men den skal løses på den rigtige måde, siger Klaus Markussen (V).

Han tilføjer, at deltagelse i arbejdsgrupperne i Hillerød Byforum ikke er en lukket fest, men også et sted, hvor borgerne kan være med.

- Det her er et område, der egner sig rigtig godt til borgerinvolvering, siger Klaus Markussen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede