10. august 2020
Mange bidrager til fællesskabet i Østbyen, og tirsdag, da redaktionen var i Østervang, var disse fem med til at sende børn og forældre godt afsted på tur til Den Blå Planet. Fra venstre ses Marie Schmidt, projektkoordinator i Brohuset,  Elsebeth Warnich Watts, Merjem Maglic, Hanne Dalgaard, der er boligsocial koordinator i Brohuset og Mariam Abdellaooi. 

Foto: Johanne Wainø
gallery icon

Se billedserie

Mange bidrager til fællesskabet i Østbyen, og tirsdag, da redaktionen var i Østervang, var disse fem med til at sende børn og forældre godt afsted på tur til Den Blå Planet. Fra venstre ses Marie Schmidt, projektkoordinator i Brohuset, Elsebeth Warnich Watts, Merjem Maglic, Hanne Dalgaard, der er boligsocial koordinator i Brohuset og Mariam Abdellaooi. Foto: Johanne Wainø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I Østbyen truer Ghettolisten ikke længere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Østbyen truer Ghettolisten ikke længere

Fællesskab, sammenhold og aktiviteter på tværs af aldre og kulturer har givet Østbyen et nyt og bedre ry.

Hillerød - 30. juli 2020 kl. 09:49
Af Johanne Wainø og Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De glade børnestemmer breder sig foran Brohuset i Østervang, og køen af forventningsfulde børn og forældre bliver længere og længere. I dag går sommerferieturen til Den Blå Planet, og det er tredje uge i træk, at en bus fuld af børn og forældre kører på udflugt. For efter coronanedlukningen har ekstra midler til aktiviteter givet mulighed for at arrangere ture for mindre bemidlede familier.

arrow Læs også: Se Alsønderup og dø

- Vi ville gerne give børnene en mulighed for at komme ud igen efter coronanedlukningen og for at skabe nye fællesskaber, fortæller Merjem Maglic, der sammen med Mariam Abdellaooi er sommerferieaktivitetsmedarbejder og står for at tage familierne med på tur. De kan hurtigt blive enige om, at Østervang er et godt og trygt sted at bo.

- Der er meget fællesskab her, og folk vil gerne hjælpe hinanden. Derfor er det også et meget trygt sted for børn at vokse op. Man kan altid vide sig sikker på, at hvis de falder og slår sig, vil der altid være nogen, som står klar til at hjælpe, siger Mariam Abdellaooi, der har boet i Østervang i ni år.

- I starten, da jeg kom hertil, var der meget ballade særligt blandt de unge, men det er blevet meget bedre nu. Og opstår der et problem, bliver det løst med det samme, siger hun.

Ghetto er langt væk

Midt mellem de gule boligblokke ligger fælleshuset Brohuset, der rummer alt fra en byttebiks til aktiviteter som gåture, koncerter og kaffemøder. Det er herfra, arbejdet for at skabe fællesskaber i høj grad foregår, og sammen med bedre udendørs belysning og nye legepladser har tanken om, at Østervang skulle havne på ghettolisten aldrig synes længere væk.

- Når folk udefra kommer her, kan man godt opleve, at de bliver helt overraskede over, hvor dejligt her er, fortæller Marie Schmidt, projektkoordinator i Brohuset, mens Elsebeth Warnich Watts, der bor i Østervang, supplerer:

- For nogle år siden havde vi et overskud på en million kroner, som blev brugt på at lave bedre belysning, så der er mere trygt at gå her om aftenen og om vinteren, og vi fik lavet nye legepladser og fine bede. Det har givet en helt anden stemning, og jeg har det selv sådan, at jeg er stolt af at bo i Hillerød Øst. Her står vi sammen, siger hun.

Bente Møller, der har boet i Østervang siden 1981, kan også genkende, at området har ændret sig.

- I starten havde de unge ikke noget at tage sig til, og så skete det forfærdelige mord, husker Bente Møller.

Mordet, som Bente Møller husker, skete en nat i december 1993, hvor en 15-årig dreng blev knivdræbt af en 14-årig dreng. Begge drenge havde været til diskoteksfest på Skanseskolen, og mordet skete på trappen for enden af brandvejen, der fører fra Østervang og op til Skanseskolen. Drabet rystede området, og der blev hurtigt sat initiativer i gang for at give de unge et sted at være.

- Så oprettede man værestedet Atlantis - det, der i dag hedder Østhuset, og siden har man gennem gode samarbejder og fællesskaber formået at give området et helt nyt ry, siger Bente Møller

Opfylder latent behov

Bente Møller er til strikkecafé i Grønnevang Kirke, som finder sted hver 14. dag. Hun sidder og nørkler med et stort tæppe i grønne og lilla farver. Omkring hende sidder ni andre kvinder og nørkler med at hækle karklude, sy børnekjoler og strikke trøjer. Resultaterne sælges til kirkens adventsfest og sommerfest, hvor overskuddet går til sociale projekter rundt omkring i verden. Det, der ikke bliver solgt, sendes til fattige områder i Rumænien.

En af kvinderne, der er til dagens strikkecafé, er Rigmor Kofoed. Hun mener, at fællesskabet opfylder et stort behov hos kvinderne.

- Det dækker et latent behov hos os alle sammen. Vi er jo oppe i årene de fleste af os og i stedet for at sidde derhjemme alene, er det rart at komme her, siger hun, og Lena Olsen, der sidder på den anden side af bordet, supplerer.

- Der er en helt særlig tillid mellem os, og vi er for mange år siden blevet enige om, at det, vi taler om her, ikke kommer uden for disse fire vægge, siger hun, mens hænderne går på autopilot og fortsætter med strikketøjet.

Birgitte Jensen, der er ansat som sognemedhjælper i Grønnevang Kirke, er tovholder for caféen, og oplever på tætteste hold, hvordan mange mennesker har gavn af at komme i kirken.

- Det handler først og fremmest om det sociale, og man kan virkelig mærke, hvordan det gør en forskel for de, der kommer her, at de uge efter uge kan se frem til at komme og have nogen at tale med, siger Birgitte Jensen, der har boet i området i 47 år. Hun håber, at bydelen på sigt vil få et bedre ry.

- Vi kæmper imod fordommene. Det kan vi ikke komme udenom, men jeg kunne godt ønske mig, at vi fik et bedre ry herude. Det føles ofte som en ulige kamp, og når der sker en dårlig ting, kan det hurtigt komme til at skygge for alle de gode ting, der sker herude, siger hun.

Banen er et åndehul

Et andet trækplaster i bydelen er Kongevængets Boldklub (KBK). Klubben har været lukket under coronakrisen og holder nu sommerferielukket, men på almindeligvis fyldes klubben hver uge med spillere i alle aldre. Og utålmodigheden efter at komme ud på banen er begyndt at melde sig, fortæller Kenneth Jørgensen, der er træner og sidder i bestyrelsen i klubben.

- Jeg bor oppe ved Brohuset, og jeg møder næsten hver dag nogle af drengene som spørger »Hvornår starter vi op igen? Vi keder os«. Fodbolden er uden tvivl blevet et åndehul for mange af dem og et sted, hvor de kan få brændt noget krudt af. Men det er også kommet til at betyde rigtig meget for mig, og jeg har altid et smil på læben, når jeg går herfra, siger Kenneth Jørgensen.

Selvom klubben er lukket, har hans telefon bestemt ikke været stille gennem sommeren.

- Jeg kender jo mange af drengene, og selvom klubben er lukket, har min telefon været åben. Jeg har sagt til dem, at de altid kan ringe, hvis de har brug for nogen at tale med eller et lille spil fodbold nede på banen, siger Kenneth Jørgensen, der mener, at det særlige ved KBK er, at alle er velkomne.

- Her er plads til alle, for fodbold er jo for alle og taler alle sprog. Jeg håber, at flere vil få kendskab til os og vil finde ud af, at vi bare er en drenge og piger, der godt kan lide at spille fodbold. Vi i Østbyen er ikke røvere og banditter, siger han.

En social vicevært

Tilbage i Brohuset har Hanne Dalgaard netop afsluttet en samtale med en af byens beboere. Hun arbejder som boligsocial koordinator i Brohuset eller social vicevært, som hun selv kalder det.

- Jeg hjælper med alt fra skilsmissepapirer til kommunikation med kommune, krisecentre, skoler, børnehaver og andre insitutioner, hvor sproget kan komme i vejen. Mit arbejde handler om at samle folk og at undgå, at der bliver et »dem og os«, for der er utrolig mange styrker ved at så mange kulturer bor side om side som her, siger Hanne Dalgaard, som suppleres af Marie Schmidt, der forklarer, at det, der udfordrer fællesskabet, er, at der hurtigt kan opstå grupperinger.

- Det er jo helt almindeligt, at vi mennesker som sociale væsner finder sammen med dem, vi kender og har noget til fælles med, og det samme sker herude. Men det er netop det, de mange sociale initiativer er med til at ruske op i, og eksempelvis sommerferieaktiviteterne gør, at forældre og børn mødes på tværs af kulturer, siger Marie Schmidt og tilføjer:

- Der er utrolig mange styrker forbundet med at have så mange kulturer samlet på ét sted. Der er en stor værdi i, at man kan lære andre kulturer at kende, og at det er et så mangfoldigt område. Det, synes jeg, er vildt fedt.

En af de store årlige begivenheder i Østbyen, nemlig Østfestivalen, vender tilbage den 5. til 8. august i en mindre og mere coronavenlig version, når Mini-Østfestivalen afholdes omkring Brohuset. Her vil der blandt andet være mulighed for at deltage i streetfodbold, orienteringsløb, klovneshow og koncerter eller at få stillet sulten i boder med mad fra hele verden.

På tur igen

Redaktionen tager på tur til en nyt sted i Hillerød Kommune i dag torsdag, hvor turen går til Gørløse.

Har du idéer til historier, spændende mennesker eller nye initiativer derfra, så kontakt os på hilleroed.red@sn.dk eller på 31180778.

arrow På tur i den gemte sommerperle
06. august 2020 kl. 05:31 Opdateret: kl. 16:37
arrow På tur i Gørløse: Hjemmeavl, mikrobryg og svævefly på himlen
01. august 2020 kl. 09:27 Opdateret: kl. 16:22
arrow Ny Hammersholt deler ud af idyllen
25. juli 2020 kl. 12:26 Opdateret: kl. 12:26
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?