26. oktober 2020
De 21 tomme butikker i Gallerierne er med til at trække antallet af tomme butikslejemål i Hillerød betragteligt op.
gallery icon

Se billedserie

De 21 tomme butikker i Gallerierne er med til at trække antallet af tomme butikslejemål i Hillerød betragteligt op.
Foto: Ole Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor er butikkerne tomme?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor er butikkerne tomme?
Opdateret 22. januar 2014 kl. 06:41
Hillerød - 22. januar 2014 kl. 06:00
Af Janne Mulvad

Hillerød: Lukkeloven. Finanskrisen. E-handel. Bilka. Planerne om storcenter på Møllebrogrunden.

Der er mange bud på årsagerne til, at butik efter butik ligger øde hen i Hillerød bymidte. Faktum er, at Ole Petersen, også kendt som Foto-Ole, en weekend for to uger siden gik hele byen igennem og talte 71 ledige butikslejemål. Store og små, nogle i centre, nogle ude i fri luft. Nogle har stået tomme længe, andre er lige blevet forladt, og i andre butikker er der ophørsudsalg. 71 fik han talt op.

To på Torvet, otte i Helsingørsgade, to i Østergade, to på Søndre Jernbanevej, ni i Slotsgade, 21 i Gallerierne, 13 i Slotsarkader, fire på Trolles Torv og ti øvrige tomme butikker fandt han på sin vandretur rundt i byen.

- Det er sørgeligt. Det er simpelthen sørgerligt, siger Ole Petersen, som har haft butik i Hillerød i 28 år og været aktiv i flere handelsforeninger, blandt andet som formand.

Han har lavet oversigten for at vise politikerne og alle andre, hvor galt det egentlig står til med Hillerøds status som handelsby.

- Byen har jo slet ikke det der menneskeflow, siger han og sammenligner med Lyngby, hvor der er sort af mennesker i gaderne.

- Det er jo en kæmpe kontrast til Hillerød, siger han.

Han tror, at en del af årsagen er planerne om Hillerød Storcenter. Ligesom C4 og Hillerød Shopping mener han, at usikkerheden om hvilke butikker, der kommer til at ligge i centeret, stopper udviklingen i Hillerød.

- Det betyder, at vareudvalget bliver mindre, så folk ikke få det, de vil have. Så kører de til Lyngby eller København og den negative spiral kører længere og længere ned, siger han.

arrow Læs også: Centeret, der aldrig fik kunder i butikken

Jens Birkeholm, direktør i Dansk Detail og bosat i Allerød, tror, at en del af forklaringen ligger i Slotsarkaderne og byder på gode tilbud på stort set alt. Det er Bilka, som rykkede ind i Hillerød for snart to år siden og trækker masser af mennesker ind i centeret, der er skyld i butiksdøden, lyder hans analyse.

- Bilka trækker kunderne ind i Slotsarkaderne. Men de kunder kommer et eller andet sted fra. Typisk fra andre butikker i byen, siger Jens Birkeholm, som ikke mener, at denne Bilkaeffekt kun ses i Hillerød.

- Går vi uden for Hillerød, vil man se det samme i byerne rundt omkring. Effekten af at etablere sådan et hypermarked fører til lukkede butikker et andet sted, og Bilka har også flyttet kunder fra nabobyerne, siger Jens Birkeholm.

Han mener dog ikke, at Bilka er den eneste årsag til, at der nu er cirka 71 ledige lejemål i byen.

- Der er flere ting, der kan spille ind. Detailhandlen har haft det skidt i en årrække, hvor forbruget er stagneret og gået ned. Lukkeloven presser også detailhandlen, men den er jo bleve liberaliseret gradvist, så jeg tror faktisk, at Bilka har haft større betydning end lukkeloven, siger han.

Bilka får da også æren for, at der i dag er flere kunder i Slotsarkaderne, end da Kvickly lå i centeret. Det fortæller Pia Lynggaard, centermanager i Slotsarkaderne, som kan glæde sig over et besøgstal på fem millioner om året.

Men selv om Bilka kan trække kunder ind i Slotsarkaderne betyder det ikke, at butiksdøden ikke har ramt centeret. I Slotsarkaderne fandt Ole Petersen 13 tomme butikker. Men der er nu kun 12, oplyser centermanageren. Og det er også rigeligt i et center med 58 butikker.

- Der er flere tomme butikker, end der nogensinde har været i min tid, siger Pia Lynggaard, som kom til Slotsarkaderne i 2007. Hun kan ikke pege på en enkelt årsag til de lukkede butikker.

- Der er mange forskellige årsager. Der er nogle kædebutikker, der er lukket helt, for eksempel skokæden Tops. Og så er der nogen, der ikke kan klare det mere, siger hun.

Hun erkender, at Bilka har været en udfordring for nogle butikker i Hillerød - for eksempel legetøjsbutikker, hvor Legekæden i Slotsgade netop har opgivet at konkurrere med Bilka og nu rykker til Helsingør.

- Der er ingen tivivl om, at der vil være være områder, der vil være påvirket end andre. Men heldigvis er der mange brancher, der kan udnytte kundestrømmen til Bilka - og kan tilbyde noget andet end Bilka, siger hun.

På trods af det rekordstore antal ledige lejemål er Pia Lynggaard optimistisk på Slotsarkadernes vegne. Et af de tomme lokaler er lejet ud, og det vil snart blive offentliggjort, hvilken butik, der rykker ind. Der er også konkrete forhandlinger om de fleste andre butikker, oplyser hun.

- Jeg synes 12 tommer butikker er meget. Men det er heller ikke en hel umulig situation. Slotsarkaderne er ikke et center, hvor der er tomgang. Vi har nogle gode ting i gang, så vi skal nok få det til at spille, siger hun.

Niels Schmidt, som er erhvervschef hos EDC Erhverv i Hillerød, der formidler alt andet end boliger, synes ikke at Hillerød er hårdt ramt af butiksdød.

- Jeg synes ikke, det ser så galt ud. Og tager man til Hørsholm er det det samme som i Hillerød, siger Niels Schmidt, som har en venteliste til butikker med den helt rigtige placering i Hillerød. Det er i Slotsgade, så tæt på indgangen til Slotsarkaderne man kan komme, og det gælder især lejemål på 100 til 250 kvadratmeter.

- Når vi kommer uden for Slotsgade kniber det noget mere. Det er den gode beliggenhed, der efterspørges. Og der for eksempel ingen, der spørger på Helsingørsgade, siger ejendomsmægleren, som ikke oplever, at udlejningen i Hillerød er sat på stand by på grund af Møllebroplanerne. Han kan kun komme i tanke om ét butiksprojekt, som afventer centeret.

- Vi taler med en kæde, som overvejer om de skal til Hillerød, og om det så skal være i det nye center eller inde i byen, siger han.

arrow Investorer opgiver butikker
28. november 2019 kl. 05:09 Opdateret: kl. 17:42
arrow Sydhavnsburger rykker ind i Hillerød
27. februar 2019 kl. 15:22 Opdateret: kl. 15:44
arrow Centeret i bymidten booster salget
23. februar 2019 kl. 08:56 Opdateret: kl. 17:57
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?