21. september 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Husker du The Commitments og Mustang Sally? Andrew Strong giver koncert i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Husker du The Commitments og Mustang Sally? Andrew Strong giver koncert i Hillerød

Og dagen før Andrew Strong-koncerten kan du synge med på alle de gamle Shu-Bi-Dua-sange

Opdateret 03. august 2021 kl. 18:07
Hillerød - 03. august 2021 kl. 17:30
Af Martin Warming

Er du en af de mange fans af musicalfilmen The Commitments fra 1991, der handler om en gruppe irske musikere?

arrow Læs også: Livemusikken er tilbage på 'Jernet'

Så er det nok en god idé at læse videre.

Filmen har nærmest vundet kultstatus, ikke mindst på grund af Andrew Strongs stærke fortolkning af soul-klassikeren Mustang Sally, og lige netop Andrew Strong kan du høre i Støberihallens gård, hvor han giver koncert lørdag den 21. august. Det er det lokale bookingbureau Black Star Music, der har fået lokket verdensstjernen en tur til Hillerød.

"Siden filmen The Commitments i 1991 og siden lp'en tog verden med storm, har soulmusikken bidt sig fast i en hel generation - og den sidder der endnu. Andrew Strong, der havde hovedrollen som forsanger og sang sig ind under huden hos millioner af mennesker, har siden levet af at synge - både med egne numre og alle de evergreens fra filmen af blandt andre Sir Mack Rice, Al Green, Aretha Franklin, Ray Noble Orchestra, Wilson Pickett, Otis Redding og mange flere," fortæller Peter Jacob Larsen fra Black Star Music.

En drøm

Og det er en stor drøm, der nu går i opfyldelse for Peter Jacob Larsen.

"Det er musik, jeg selv i alle årene siden, jævnligt har sat på anlægget derhjemme - både til fest og hyggestunder. Det har derfor længe ligget og luret, hvornår vi mon kunne hive ham til Hillerød. Han har i flere år gæstet København årligt, men der har det ikke lykkedes at få en koncert i Hillerød stablet på benene. Nu passede det endelig ind i kalenderen og faldt sammen med et vindue, hvor Slots og Kulturstyrelsen giver støtte til at genstarte kulturlivet. Uden denne støtte er budgettet urealistisk i rammerne ved Støberihallen, men da vores sidste udendørsarrangement i Støberihallens gård var så stor en fornøjelse og succes, brændte jeg for at sætte koncerten med Andrew Strong op her - selvom det stadig kræver mange gæster for at få budgettet til at gå op. Det er altså mere et brændende ønske om en stor musikalsk oplevelse og succes end en økonomisk bevæggrund, der ligger til grund for initiativet," siger Peter Jacob Larsen.

Koncerten med Andrew Strong og band afholdes lørdag den 21. august, og dagen før - altså fredag den 20. august - har Black Star Music bandet 'Shubberne' på programmet - ligeledes i Støberihallens gård.

"For at udnytte det store og dyre udendørs-setup skulle der sættes en koncert mere op dagen før koncerten med Andrew Strong, og her passede det perfekt med et andet kærkomment band, vi har ventet på at præsentere, nemlig Shubberne, der spiller alle de højt elskede sange fra Shu-bi-duas bagkatalog," siger Peter Jacob Larsen.

Du kan læse mere om koncerterne og købe billetter på www.blackstarbooking.dk.

Der er i øvrigt rabat at hente, hvis du køber billetter til både Shubberne og Andrew Strong.

arrow New Note Festival er tilbage: - Det er nostalgisk og surrealistisk
04. august 2021 kl. 04:59 Opdateret: kl. 21:24
arrow Hillerøds Jomfru Ane Gade
02. august 2021 kl. 12:31 Opdateret: kl. 19:09
Synes du, at kommunen er der for dig?